FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

42 og mine Tanker tilbage, dog de sidste ikke længere end til Udsiire og nu har jeg Tiid til at anmærke at det var Manden i Baaden selv som fik en Dram; dette er en lærd kritisk Anmærkning som kun Ørkesløshed og slet Humeur frembringe hos en Journalist. — Og nok een, som henhører til dette Slags Skrifter hvorved Christopher Frimand er bleven udødelig. Udsiire er en Øe beboet af omtrent 200de Mand, udgiør et Annex til Torvestad og har Prædiken 3 Gange om Aaret. Man kan aldrig viide hvad slig en sandfærdig Iagttagelse er nyttig til. — Den staaer under, (? ) og Gud veed om Udi siire ellers staaer nogen Steds uden paa Søekorter, og der kan man troe det var et Skjær beboet af Maaser; nær havde jeg glemt at Præsten til Torvestad heeder Røtting og er en dansk Mand. Denne Anmærkning er vel ikke frugtbringende men fylder dog sit Rum og tog man alt det bort af Reisebeskrivelser som ligner denne, saa gik den største Deel i Vasket. — I Aften førend vi spise vil jeg lave en liden Punsch. Det kalder jeg at bære sin Skjæbne med Taalmodighed. 9ende. G od Morgen min Tøs! I Nat drømte jeg om dig, hvorledes du — Nej det er sandt det er Reisen jeg skal beskrive — Vi lagde i Aftes ud fra Landet en liden Promenade af 8te Miile liige ud i Havet, nu ere vi paa Vejen tilbage og endnu i Dag Klokken 101/* uvist hvor langt fra Land. — Frue Anna giør underlige Kaprioler, vore Meubler i Kahytten danse, vore Kaffe Kopper skrangle over. Og naar jeg, som du veed, har gode Been og Ligevægt i min Krop, gaaer paa Dækket, er det ligesom du saae den halte Danqversen. Erich, arme Djævel er usynlig. Sven holder endnu Conte* nance. Vi have en Koksmat, som giør sin første Reise, er 28 Aar, har været Mahler^Dræng og gaaer nok atter hen at belære sig paa Roser, naar denne Tour er forbi. Han hører ilde og gaaer i Lee naar han skulde gaae til Luvart, er ellers et got Liv og ifølge sit Bestik spør? ger allerede i Dag om vi ikke snart see Kiøbenhavn. Vi takke Gud om vi, naar Taagen gaar bort, kunde see Norge. Men Taagen gik ikke bort, og for ei at støde Frue Annas Næse paa bemeldte Norge vendte- vi fra