FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

44 Ilte. Igaar Aftes Klokken 7 passerede vi Næsset. I Nat herligt Veir og god Vind, i Dag ditto Veir med laber Kuling, vi befinder os nu mellem Norge og Dan* mark, ganske vist meget nærmere det sidste end det første. Men man seer ikke dette Jydernes Pandekage* land før man er en Kabbellængde fra Strandbredden. — Der ligger den listige Skagen og snusker i Vandskorpen, medens Norge reiser sine Klipper høye Veye og be* timelig varsler den kommende Søemand. O ho! der er Forskiei paa Folk, saa maa der og være paa Land. Dog alt [er] Guds Skabning, Skagen og Jyden ligesaavel som Klippen og Nordmand. Vi have ellers i Dag det skjønneste Veir til ret at beskue Tvilling*Rigets Linea* menter. Havde kun Ole Koksmat sine Koste her, han skulde mahle mig Skagen af saa snotet som den er; thi du maa troe min Engel at det seer fattigt ud naar Dannemark først hilser paa en Nordmand med denne elendige Storkesnabel. 12te. I Dag stod jeg op med Soelen og tænk den skinnede endogsaa paa Skagen. Men Vinden er skrald, vi maae lavere os forbie og det vil vare længe. Den er os nu ganske imod reen Østenvind og her maae vi gaae og giøre Complimenter for denne jyske Extremitet. Ja veed Du ret hvad Skagen maae være for en Ting? Det var den Gang da Landskabene bleve fødde; just i det Jorden giorde Barsel med Jylland kom der Bud efter Jordemoderen at hun maatte komme til Norge der skulde producere nogle bredskuldrede Drængebørn. Hun over Hals og Hoved kastede Ungen fra sig og glemte at klippe af Navle*strængen saa blev den dinglende med indtil denne Dag og denne Navlestreng det er Ska* gen. Med det herligste Veir maatte vi krydse den heele Dag endelig greb jeg til den resolution at lave en liden Punsch, strax gik Vinden et Par Streger til Norden og nu seile vi saa herlig forbi denne For* argelses Odde. — Dette havde jeg skrevet da et alt for alvorligt Syn bestyrkede min Modbydelighed for meer* bemeldte Skagen, thi paa dens skiulte Udgrund stod just nu et stort Galliotskib, hvoraf formodentlig Folkene vare flygtede til Land, vi beklagede de ulykkelige, tak*