FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

48 øer 5 Miile fra Kiøbenhavn - Kuhlen staaer mig ret got an, det kan man dog see er virkelig Land den para* derer som en virkelig Kiæmpe mod de øvrige Lavhed der. Men nu Klokken lOVa vi sejle den forbi er den dog ej saa høy som Fløyfieldet. Den er ligesom Coman* dantens Mave liden og spisrundet. Jeg kom nu ned fra Merset og saae der Cronborg ikke større syntes den endnu end en gammel Ost. - Veiret har været saa got at jeg er kiendt i Cattegat, som du i dit Kastedrag, \?: Drag* kiste] ieg kunde gierne giøre Bestik over alt lige til Lappen hvor mangen Mand er strandet og hvorover mangen Kone er bleven bedrøvet. Du veed ikke hvad dette er for en Lap ? ret en Fantelap en lumsk Grund ved Sælland i Indløbet af Sundet. En lys Dag har det ingen Fare, men i Mørket er den som alle andre Lapper høyst rar^ lige. Enfin vi kom Helsingøer paa en Miil nær, fik Stille, drak Rum paa Dækket og kastede Anker. G od Nat Moer sov vel. 18de Hei fundtus nu seer jeg Aars; Klokken / var min Capitain og jeg i Land i Helsingøer maatte bie efter Passets Clarering til Kl. 10 og ere nu paa Vejen til Kiøbenhavn, vi aad Frokost og drak Kaffe hos en Herberger Vert, som da jeg vilde betale ham, intet abso^ lutement intet ville have. Og de forrige Gange jeg har været i Helsingøer vilde man gierne taget det lille jeg havde. Herre Gud tænkte jeg skulde man være om* vendt? eller er det et got Omen som møder mig naar jeg sætter Fod paa dansk Grund; men Gesigter saae jeg derimod paa Gaden vist over 30 saa ulige Menne* skeslægter at de forekom mig som nedfaldne fra adskiL lige Planetter. Møder jeg i Proportion til Byens Stør* relse ligesaa mange i Kiøbenhavn da reiser jeg strax med Ellertzen til Stokholm. De vare ikke spedalske havde heller ikke Fransoser saa vidt jeg kunde see, men nu en Kielling der flekkede af som Jomfrue Meklen* borgs Masque, nu en Tøs hvis Ansigtes aflange Rund* hed var paa tvers, hendes Moder maae have haft en Kat ligesom Jomfrue Hoe Søten, paa hvilken hun havde stirret i et uheldigt Øyeblik. Og af Mandfolk de aller* besynderligste Exemplarer. Bergen har intet saadant