FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

50 gaae om Bord. Jeg befalede Drengen Gud og han græd ikke den gang, det holdt jeg af kom ikke til Stokholm grædende min Søn sagde jeg — men lad Svensken see at vort unge Mandskab er raskt. Glad saae jeg Meklen* borg fordi han selv var glad og velklæd, men forunder* ligt just færdig at reise til Christiansund hvor han er bleven Procurator og hvorfra til meget bedre han snart har temmelig gode Udsigter. — Faar han Tid, skriver han vel sin Datter til denne Post, hvis ikke vilde du lade hende dette vide om hun allerede er tagen fra os, min Vert er Paruquemager og min Erik kommer mig vel tilpas thi uden Kone uden legemlig Pleie af Qvin* der er jeg rent elendig, jeg gaaer da hen at sove til en Prøve i Kiøbenhavn god Nat min Engel. 20de Jeg vaagner ogsaa i Kbhavn. Kl. 4 Vs. I Dag talt med Tønder Lund som levede vel og vil nok skrive sin Søster til med denne Post. I Dag hilset paa Elr. Abildgaard, som er den samme, der spiser jeg i Mor* gen til Middag og til Aftens hos Translateur Heiberg, i Dag hilset paa Hoerne de leve godt og snildt der treffer jeg Bøchman, som just har Barn til Daaben der maae jeg spise til Aftens i Selskab med Etatsraad Perbøl og Admiral Schultz, og hermed Ende paa Journalen. Fulgte mig om Aftenen Kl. 9Vs til Toldboden Com* mandeur Fasting og Frue, den ældste Jomfrue Hyssing, General Adjutant Risbrich og Cadetterne Ferry en Forsam* ling fra et Venne Huus, ikke denne Gang i Kiøben* havn erhvervet, men denne Gang ogsaa befundet troe* fast. Man forlader ikke kiødelige Søskende anderledes, end jeg forloed disse agtbare fordoms*Venner. Fasting besidder en stor Karakteer; man kiender ham ikke uden nær hos, og hans Frue er en af Kiønnets udkaarne, som vor Herre skabte for at giøre alvorlige Mænd lykke* lige. Risbrich har nok en Siel vel saa skiøn som hans Hjemreisen. (Tilhører Bergens offentlige bibliothek). 1791. D . 16. Ju lij.