FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

51 Krop, men giør maaskee ikke den Lykke, han fortiener, foruden han ikke har den impevtinence, som udfordres til at giøre Lykke. Jeg bød dem og Kbhavn Farvel og gik om Bord paa Frue Anna, hvor jeg syntes paa en Slags Maade at være kommen hiem igien, og alle andre Fruer ufortalt krøb jeg ind i denne med megen Glæde og sov i hændes Skiød indtil Morgenen Kl. 3. Da loed Kronprinsen, som laae tæt hos, en gaae, og jeg vaag* nede ved Knaldet: D. 17. Strax lættede vi Anker og gav os til at lavere. Morgenen var skiøn, jeg saae Siællands Yndig* heder, foer dem forbie og sagde dem Farvel; ja man nyder kun Glæden i Forbigaaende, en continuée falder ikke i de dødeliges Lod. Nu var min Reise, som Drøm* men er, i det man vaagner, og Drømmens Udtolkning er denne: Jeg har reist som en Nar, såten Deel Pænge til, som skal opspares ved Bøn og Faste, lært at kiende en Deel behagelige Venner, hvis Erindring og Savn vil længe saare mit tossede Hierte, seet en Deel skiønne Situationer, som man har Møye for at glemme mellem 7 skaldede Bierge, slidt Hoftrapper, hørt prinselige For* jættelser, mistet min Brevtaske og talt med hans Excel* lence Brandt. Herre! have vi ikke vel reist? og hvad skulde jeg paa den Galley? Over denne Text præ* dikkede jeg for mig selv Søndagen den 4de post Trinit. Dernæst skrev jeg tre Breve. Eet til Carl [af Hessen], som virkelig vilde min Lykke. Eet til Gryner, som baade inden og uden er anderledes skabt end en Hof* mand, og med hvilken jeg aldrig kunde tale uden at blive glad derved. Eet til Hauch. Bekiendtskab med ham og hans Frue hører til de acquisitioner, jeg har giort paa min Reise. Han er Nr. 1 af den Adel jeg har kiendt, og hans Frue kan 100de see, men ingen kiende uden at finde hænde saare elskværdig. Kl. 6 kom vi til Helsingøer. Jeg hilsede paa den Kammerherre Hauch der, som ikke lignede sine Brødre. Jeg besaae Marien* lyst, som synes dannet til Boelig for den høytidelige Melancholie eller for den dybt forskende philosophiske Aand. Vi toge om Bord Kl. 9 og saae den hele Aften Lynild i Østen. Uden Skræk saae jeg den, da den var