FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

52 langt borte, og da jeg nu selv skulde reise langt bort fra Hoffet, anvente jeg dette Trøste?Sprog paa min For# fattning: qui pvocul a Jove, pvocul a fulmine. D. 18de lettede vi Anker og passerede Kronborg Kl. 7. Her saae' vi strax en Fruct af slet Conduite; en Engelsk Brigg seylede sig liige paa Lappen og stoed der, som han var naglet, ja Lappen, Lappen, kan den forføre Folk ved høy lys Dag, hvad skal den da ikke giøre i Mørket? Vogter Eder for den, alle I Ungeri svende, som krydse der neere i de trange Farvande. I Dag passerer ingen Ting af Vigtighed, som vel er. Vi have Directe Modvind, men lavere og avancere dog formedelst den gode Strøm. Saaledes ere vi nu Kl. 6 Aften 8 Miile fra Kronborg. En Seilads af denne Na? tur er ellers det modsatte af min Skiebne. Hvad jeg lægger an paa, hvor jeg kommer, synes jeg at seyle for Fordevind. Jeg prædikker og har fulde Huus, giør Vers, og man roeser dem, er i Sælskab, og man for? drager mig, taler med Damerne og finder dem bevaagne. Og med alt dette kommer der dog intet ud af den heele Historie. Alle Mennesker tænke: nu er han i Havnen eller, ja med ham har det ingen Fare. Jo men! Kriegst du Pæren Sacharias? Nei jeg maae have Strøm? mene imod mig. Jeg maa altsaa med den heele præk? tige Bør og med alle mine Læ?Seil og Bramseil takke Gud, om jeg kan beholde det, jeg har opseilet, og jeg seyler dog adskillige Banco — Sæddler akterud under? veis. Men enfin liider jeg da ikke Skibbrud paa min Siels Munterhed. Saa vil jeg dog altiid kunde forlige mig med min Skiebne. Denne Nordenvind for Exem? pel, som i Dag blæser, fører paa sine Vinger norske Tanker til min sværmende Indbildnings Kraft, den brin? ger mig i Møde min oprigtige Kones Længsel og kom? mer mig til at erindre, hvad Justinus fortæller om Schyt? terne Skyterne]. Disse stridbare Mennesker forloede deres Hustruer og foere omkring i Asien i 15 Aar for at stifte Freed mellem krigførende Makter eller for at hielpe de undertrykte mod Voldsmænd. Det var smukt nok dette af disse skikkelige Folk. Men Hu? Struer ere ogsaa Mennesker, de sendte adskillige Bud