FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

56 Zenit og brød ud ikke til Storm men til Regn og op? hørte Kl. 1 om Natten. I A lt dette dog alligevel god Vind og god Strøm og befandt vi os uden for Eggert sund, da jeg begyndte at sove. Jeg vaagner Kl. 6 den 21., og vi ere Jædderen forbie, have altsaa i 5 Timer seylet 8 Miil, men i Dag regner det ret paa bergensk Viis, paa det, kan jeg troe, vi skulle kiendes ved vort Element, naar vi komme paa vore eegne Enemærker. Kl. 4 Eftermiddag ere vi da i Guds Navn paa Bergens Leed, hvorfra 9 Miile til Byen. Altsaa vist nok en Lykkelig Reise, vist nok altsaa en god Besluttning at tage med Ellertzen over Hals og Hoved, ligemeget om min Fraskillelse fra Kiøbenhavn lignede en Flugt, lige* meget om jeg ikke toeg Afskeed med en vis Exellence, • Chr. Biandt] om han deraf begriber, at jeg var vreed. Dette var endog planmæssigt; man bør ikke tale med Foresatte, naar man er opbragt; vi smaa Folk maneouvrere best en letirant. Men man bør dog lade dem mærke, at man føler sig. — Kl. 10 befandt vi os 6 Miile fra Ber* gen. Medens man kastede Anker, saae jeg en Fisker. Hør Kammerat! er det langt herfra til Bækkervigen? H/h Miil var Svaret. Vil du roe mig derhen? O ! Ja saa men — men Natten er mørk, Baaden liden og det aabne Hav gaaer ind i den Fiord vi skal over. — \aa\er du det, Kamerat! jeg ogsaa. Jeg er med, sagde Ellertzen og tager en af mine Matroser til den anden Roerskarl. Kl. 11Vs Slæt toege vi fra Skibet. Og meget at forbigaae, kom til Bergen, lagde til ved Nøs* tet, og d. 22. Kl. 1 Eftermiddag stoed jeg uanmældt i min Stue, hvor min dyrebare Kone sad til Bords med vore kiere Børn. Hun vilde ikke troe for Glæde og forundrede sig. A t fortælle oplyste Folk, hvorledes man omfavner og kysser og kysser og omfavner og igientager oftere disse og endnumeere væsentlige Kier* ligheds Gierninger, agter jeg overflødigt. Men vist er det. Den er en liden Skilsmisse værd at smage den heele Vellyst af en saadan Samling. Konen sund og rask og glad, Børnene ligerviis og selv munter. See det udgiør en Grouppe, som ingen kan finde ret skiøn uden en paterfamilias, der har Hierte aabent for ømme Følelser.