FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

6 2

h ø y t id e lig ..................See dette, min Zetlitz, var en vær? dig Sang for dig.» Sin tale ved Fastings grav — «Fastings æreminde» dedicerer Brun til «min elskelige7Zetlitz. Jeg tilegner Dem denne Tale, og giør det ikke omsonst. De bli? ver vist, om De ikke er det allerede, een af vore allerbedste Talere i den geistlige Orden.» Fra 1780, da Zetlitz første gang drog til Kjøben? havn, begyndte de at korrespondere. «Jeg gjemmer alle hans Breve,» siger Zetlitz, «de ville for enhver anden være en interessant Læsning, de have for mig den allerhøieste Interesse. Jeg var formedelst dem stedse ligesom omkring ham. Han betroede mig alt, hvad der mødte ham, og hans Bemærkninger derover; derved blev jeg i Stand til at bemærke ham, følge ham Skridt for Skridt, aldrig tabe ham af Syne, og stedse see ham fra den rette Synspunct.» Vi bringer her ett av disse breve.Zetlitz er som prest til Vigedal i Bergens stift blit Bruns underord? nede, hans digterlys holder paa at slukke, men Bruns venskap lykkes det ham ikke at forskusle — skjønt han sætter sin biskops taalmodighet paa sterke prøver. Min Jens Zetlitz. Naar man vil skrive til en Ven af Aand, som lever i en Ecclesia oppressa, bør man selv i det mindste være, hvad Tydsken kalder det Wohl auf. — Holder han af os og vi sende ham vore smaa Febre eller Qvalmer eller Benauelser, saa giør den frydende (? ) det til dødelige Sygdomme og bæver hver Post iMøde. Thi faaer Z. nu først Brev fra B. B. Prækte 1ste Juledag ret vakkert i Domkirken, var frisk Fyr og begyndte alt at undfange til Fastelavns Mandag. Han begynder at hoste, det er hos ham Obstruction, thi driver han gierne Hosten Bagporten ud ved Latværge eller noget deslige. Men nu kommer U lykken : Naar en 62?aarig B. gaaer ud fra sin gamle Rulle og vil spille en ganske nye. — Han har som De veed udøvet Oeconomie altiid, men Bergen 16de Febr. 1807. [Norske Riksarkiv].