FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

67 Her passerer intet værdt at fortælle. Dagens Ma? terier ere den guule Feber, Keiserkroningen og Hans Nielsen Houge. At sige hvad derom siges, var for meget saa nær ind paa Juulen. Lev De vel, mon cher! Hils Deres respectable Kone og bliv ved at være en Ven af J N Brun

Til S. T.

Hr. Brochmand.

Bergens Bispegaard 8de A p ril 1805.

Mon cher! Dette er nu dog ikke blot for at besvære med Befor? dringen af Indlagde, men for at anmælde min lille Persons Tilkommelse, hvorlunde jeg tænker, om Gud vil, at visitere i Etnes rummeligste Annex?Kirke 3die Trinitatis den 30te Junij førstkommende. visiterer denne Gang ikke ved nogen Hovedkirke, paa det ikke Hovedet skal sige til Fødderne: Jeg haver Eder ikke behov, 1 Cor. 12. Vi skal riide friskt fra Kirken, saa bliver dog ikke Moers Suppe kold. Men Sognepræsten maa tillyse tilig Tieneste. Oprigtig sagt, jeg glæder mig did, hvor jeg forud veed at finde Vennehuus. Man maae tære mig allevegne, det forstaaer sig, thi Loven tilsiger frie Kost, men jeg vil neppe være lige glad allevegne. Resten, naar Gud vil, vi findes. J. N. Brun. Beste VenR Jeg skylder Præstefolket paa Etne de samme hon? neurs, som Chaldæeren sin Vaad og sit Garn. Habac. Kap. 16. v. Det var ingen Sag at være Bisp, naar enhver Præst foer saa vel med Bispen. Saa stor Griis saa meget Smør. — Det er obsoniorum magnalia. Dertilmed har De nu og i Aar haft dobbelt Visitats baade verslig og geistlig. Nu behøver Etne adskillige Bergen 30te September 1805.