FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

6 8

Sabbats Aar. Jeg kan kun til Vederlag ønske som Dig* teren i den bergenske skiønne Bondemaals Sang: Gu ’ gi Beista trivs, saa trivs qvar ein Mand. Min Kones Gigt bliver værre med Aarene, for Resten er jeg og alle mine, Gud skee Lov! vel. Pram var nu vel som enhver Giest paa Etne Præstegaard, saare glad? Jeg gad dog ret have fundet ham. Deres Folk have endnu ikke mældt sig som reisen færdige, derfor dette med Posten, og hermed baade min Kones og min skiønsomste Tak baade til Moer og Faer paa Etne, hvornæst jeg forbliver Deres hengivende og forbundne Ven og Tienner J. N. Brun. Mon cher! O ! det arme, det forladte Kbhvn .! Konge, Kronprins, Cancellie, Reventlou, Moltke, Colbiørnsen have taget Flugten til Jylland som fra et Huus, der skulde brænde Dagen derefter. D og ere Kiøbem havnerne kiekke. Det siste vi viide om og fra dem er af 24 A ug : den 21 blev Byen opfordret; Men Ge* neralmajor Peymand, den høystbydende i Hovedstaden p: t: svarede, at hver Borger før vilde see sit Huus brænde, end overgive sig. Der staae nu de 24 000 i Holsteen og kunne intet hielpe, her ligger Norge og ikke et Brev kan komme herfra til Kbhvn. 17 000 Landtropper beleire den, have plantet Kanoner i Fre* driksbergs Slots Vindver og ruineret den skiønne Have. 33 Linieskibe bombardere, 300 armateurs omseile Siæb land. Kommer ikke Russernes Alexander imellem med et Magtsprog, saa ere vi forlorne. Gud frii os fra fransk Hielp; thi da vilde vor Krig vare indtil Napo* leon faaer Fred med England, da ruineres imidlertid ogsaa Norges Byer, især de mest tilgiængelige, Bergen og Christiansand. Vor Fare er stor; men Gud er Bergen 13de September 1807.