FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

72 der mig og jeg længes efter Brev. Jeg kan ikke bare mig for at elske endog Ruinerne af en virkelig Ven. — — Nu atter 600 fra os men som skulle gaae over Fillefield. Man slaaes vakkert østerpaa. De holder dog vel vor Adresse?Aviis. Saa vil jeg ikke fortælle vor Heltedaad, kun at min Søn Svend, som kommanderer den gode Hensigt fik laus deo 1 sit Hoved conserveret ud af Ilden. Levvel J. N. Brun. Bergen 8de Augusti 1808. Altsaa sees vi da ikke mere her ? Sic fuit in fatis. Vi skilles ad som Venner, Gud skee L o v ! og haabe at samles under en sundere Himmelegn, end Bergens, hvor der er skiønnere end i Etne og dybere Freed end i S a n d s v æ r ..................................................................................... Jeg har intet godt at sende Dem, i den Stæd noget pudserligt. Gud kiender Forfatteren, men ægte pythai gorisk er Indfaldet. Jeg vil endnu have et Brev fra Dem. Jeg gad endnu ikke sagt Dem: Farvel. Kun denne Gang et interimistisk Farvel. Fra Deres Ven J. N. Brun. Hr. Broder. Naar man kiender sine Folk kan man vove lidt. Men at komme til pæne Folk med Sviinerie er dog dristigt. Et Sviin anseer min Kone nødvendigt til en com? plet Huusholdning. Det æder, siger hun, hvad ingen anden vil. Nu slagtede vi eet; det var taknemmeligt. Vi vilde kiøbe en Griis til at succedere. Man er ublue nok til at begiære 5 rdr. for en som nyelig har over? staaet fatalia castrationis. «Faer! sagde Moer, du har nu saa mange Præster, som holder af dig. Kunde du ikke beede een af Dem skaffe dig en saadan. Den blev da ikke saa dyr.» Jeg troede at den gode Kone havde Ret og jeg skrev til Hr. Brochmand. Bergen 19de Decbr. 1808.