FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

73 Nu, mon cher! det gaaer i Langdrag med Deres Be? fordring? Kunde De ikke giennem Deres Talsmænd der neere paa en Slags Maade incaminere Deres Lyst paa Woss, det er et Lands^Kald og Sognepræsten mori? bundus. Jeg skulde ikke undfalde Dem, naar Tiid kom. Seer De denne Gang skeede dog avancements i Regi# mentet alle efter mit Ønske. Men maaskee Bispestoele nu gaae ind og vi transporteres alle fra Cancelliet under Prinsen af Augustenborg og da — studeer Kant og bliv gal, saa er Deres Lykke giort. Men medens vi endnu lade os nøye med Guds Ord og sund Fornuft ønsker jeg Dem og Deres snilde Kone en glædelig Fæst. J. N. Brun. Lysters Præstegaard 18de Augusti 1812. [Bergens off. bibl.] Nu Tullebarn! Det hidtil passerede, indtil Post* karlen kommer i Aften eller i Morgen. Løverdag stille, som det sig burde. A d Aften Hr. Friis og Ludí vig, som lever herlig, men trues med Barfodhed, fordie den forbandede sorte Blankhed bringer hans Støvler til at briste. Søndag var mig herlig. Jeg en Time mindre ti Minuter staaende og talende, saa at en halvgal Bonde her svor paa i Qvales og mit Paahør, at dersom jeg prædikede her hver Søndag, kom ikke en eneste Siel blandt alle Lystringer til Helvede. Jo Kami merat! sagde jeg, Fanden er en Skiælm, og Døsen (en Kroe) er ikke langt fra Kirken. — Rigdom virker her Yppighed endog i Klæder, thi oplæste Qvale Kongens Formaning derimod. Jeg sagde meget derom og decla? merede af Zetlitz, hvad som vel aldrig før var hørt fra Prædikestoel, dette Vers: A f Klæder andre brøste sig med meget mindre Føye etc. Nei, Moer min! I havde giort Synd baade mod mig og Sogninger og Gud, om I havde afholdt mig fra Visitatz. Her var da ret for* nøyeligt og stort Sælskab. Efter Maaltid og Middags Fra en av sine visitatsreiser skriver Nordal Brun hjem til sin hustru :