FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

85 Færlighed, flere Kopar og Haarets Farve undtaget — var dit udvortes Væsens udtrykte Billede — hun taug, hun begyndte at forstaae dit Diis aliter visum og fryg* tede for at du vilde komme til at leve og døe coele* bissimus coelebs. Dette skulde dog ærgre Tilskueren, og de Hiemvelske Samtalers Forfatter [Sigter til nogle artikler i samtale* form om hjemmets anliggender, som Rahbek skrev i Tilskueren] skylder Verden et realiseret Hiemvelsk Mønster. Jeg er aldeles tilfreds med det Formynderskab du øver over mine Pennefostere og det skal vere mig kiert om det politisk*poetiske Foster vi have tilsammen, bliver optaget af Minerva, som jeg af dit Brev seer ikke er pingvis Minerva og under hvilketsomhelst Buemærke du finder for godt. Nu et Par Ord om de mine Musebørn som du har stranguleret, Elegien over en Bass og det du kalder en Sansculot*vise. Kand ikke en Rumpe trykkes, uden at la bau (!) Monde skal rynke sin Næse derover — saa vil jeg ikke falde, la bau monde besværlig — men hun har længe udmærket sig ved høviske Øren og uhøviske Hierter det giør mig ellers ondt thi Sammenligningen imellem Cato og Bassen er i mine Tanker meget lykkelig og meget original. — Min Sansculot*vise finder man her capitalsk. — De gustibus non est disputandum. — Men lad ikke dette paa nogen Maade friste din godmodige Føyelig* hed til at optage Sangen eller Eliten af den i Til* skueren eller Minerva — en Forfatter burde altid, i det mindste i en viss Grad suspendere sit Judicium over sine egne Arbeyder, og blandt de mange Aarsager hvorfor jeg sender dig, hvad jeg saaledes giør, er da ikke den ringeste den at jeg har høye 3: retfærdige Tanker om din Critique. Man giør min Satire [Til Cleon, Det norske Selskabs Poetiske Samlinger 1793] megen Ære — om jeg ikke tager feyl, saa er en viss Secretair / eller noget Saa* dant / Saunder eller Sanders den æsthetiske Rescensent i de lærde Tidender — du kjender ham sagtens nok for at bringe ham min Compliment ved Leylighed. Sig