FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

86 ham at det er meere Detailen af hans Critique end de smukke Ting han siger mig, der har giort mig ham forbunden, og jeg skulde have været det dobbelt om Søren Monrads Satire [Damynt, Det norske Selskabs Samlinger 1793] havde fundet meer Naade for hans Øyne — hvilket jeg i min Enfoldighed troer den dog kunde giøre Fordring paa. Hvad du skriver om det norske Selskab, bekymrer mig virkelig. — Men du — du kunde dog give Tonen, er det ikke dig at takke at det nu har udgivet det tredie Stykke af Poesier — Rahbek det norske Selskab ligger paa din Samvittighed — Meyers, Wibes, Wessels, Colbiørnsens Manes opfordre dig — Lad mig være — raaber du — jeg har nok før at bære. — Jeg tilstaaer det, men du har breede Skuldre. Din politiske Troesbekiendelse kand jeg ikke be= døme, da din Hoved Princip er at haandhæve vor Constitution, og jeg ikke veed hvad det er man saa kalder, men nok veed jeg at hvert Individ er tilbøye* lig til at kalde det vor Constitution som han meener burde være det — og nægter jeg ikke at jeg, ilde tik freds med det forrige Kiøbenhavn og den forrige Danskhed, er det dobbelt med de nuværende. — Jeg er endelig keed af at see de parisiske Grundsætninger optagne hos os med den samme Letferdighed som de parisiske Moder, skiønt de passe i mine Tanker endnu mindre med vor Forfatning end fransk Klædedragt med vort Climat. Svende — Optoyer og Politiets Forhaanelse, og Nidskrifter og Democrat og Aristocrat Skieldsord, og Kievlerier over alskens Ting, og Grov* heder mod hver Stormand og Skrig og Jamren over hver ussel Baggatel, ærgrer og maa ærgre den Mand, som veed og seer det paa alt hvad der omgiver ham at vi ere lykkelige eller om vi ikke ere det da ikke behøver andet end Nysekrud. — Der min polittiske Troesbekiendelse — hvortil dette Anhang — at falde fra Yderlighed til Yderlighed, fra nedrigt Kryberie til uforskammet Hovmestereren, dette er synes mig dansk Aand, og dersom dette siste er som man nok troer, til det bedre saa er dog dette Fald opfaldende, hvilket

Made with