FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

87 til beste for Ondet burde indberettes Hans Gram og Fredrik Rostgaard. Tilskueren og Minerva kand sændes mig igiennem Peder Hamer som er bebyrdet med mine kiøbenhavn* ske Commissioner — jeg besvarer det Spørsmaal i den Anledning uden Omsvøb for jeg vilde gierne eye disse Bøger, men kand ikke uden Bryderie kiøbe dem. — Tilskueren maae jeg, om mueligt, faae fra den første Dag han begyndte at sees. — Som en liden og ubetydelig litterarisk Nyehed siges det dig, at jeg agter at udgive en Samling Psalmer. Ve dig beste Rahbek du skal møysommeligen op* støve Meningen i disse Kragetæers vildrede Irregange — men det er Tak for sist — thi Sandhed at sige skriver du ikke selv meget læselig og jeg havde derfor begyndt et rimet Svar til dig hvis Fragment jeg me= ner kand slutte dette :

M in kiere Rahbek! udi Kiøbenhavn Er tvende Mænd, som af mit ganske Hierte Jeg ønsker bedre Kaar, thi begge stivte Gavn, M en stivte den med eegen Smerte. O , du hvis Barm var stedse b rode rlig! H v o r vil ved dette Brev dit Hierte bløde. Jeg hører dig alt raabe: «Kiere sig, H v o r ere de, hvor ere de, kand jeg Gaae smilende de Hædersmænd i Møde O g - ja du kand dem lætte deres Vey. O g eene du — jeg dem beskrive vil. N e y nævn dem, her Beskrivelse kun tretter — Velan, din Vilje skee og nu hør til: Den eene er du selv, den anden er din Fætter, D u giør dig Livet surt for kravtige Moraler, Som ingen lyder og kun faa betaler. O g han — jeg veed ey ret hvem mest at ynke er — Maae dechifrere dine Kragetær.

Min egen Skrivt hevner dig

min Kone hilser

dig forbindtlig saa giør og Din gamle hengivne Jens Zetlitz.