FraChristiansborgTilFrederiksstaden

nogle skitser af haven og omegnen, søgte han at sælge sine paatænkte arbejder til majestæten. Allerede fem dage senere rykkede han for svar, “ som det er mig af yderste Magtpaa- liggenhed, jo før jo hellere at kunde paabegynde Arbejdet, men til hvis Udførelse jeg mangler det fornødne” [25]. Den pris, han fik for sine arbejder, oversteg sjældent et par rdlr. I reglen bestemtes den “ af Liebhaverne” selv [26]. Det er derfor ikke saa mærkeligt, at han paa grund a f sin store familie regelmæssigt hvert halvaar fra 1842-48 saa sig nødsaget til at ansøge kongen om huslejehjælp, og lige saa regelmæssigt synes at have modtaget 10 rdlr. [27]. 19. sep­ tember 1842 begrundede han sin ansøgning med, at skønt han forrige halvaar blev hjulpet og “ redet fra en forestaa- ende Undergang” er han siden blevet hjemsøgt a f sygdom, og “ som Mand og Fader til Fem endnu uforsørgede Børn” [28] vovede han “ endnu engang i dybeste Underda­ nighed at bønfalde Deres kongelige Majestæt om en ringe Hjælp til forestaaende Flyttetid” . Et halvt aar senere er hans situation endnu mere fortvivlet. Børnene er syge, og nøden har tvunget ham “ til at indflytte paa en Bagsal, der foruden at qwåle mig med Røg ” tillige er saa mørk, at han kun faa timer daglig kan arbejde ved dagens lys. Marts 1844 fortæl­ ler han, hvorledes den “ strenge Winter har sat mig meget tilbage” , men sommeren, som skulde have gengivet ham hans kræfter og arbejdslyst, har aabenbart heller ikke været ham gunstig, for i slutningen af august indsendte han som