KjøbenhavnsGrundejer_1860-1925

93 stor Del af Byen var lagt i Aske og over 1600 fredelige Bor­ gere havde mistet Livet paa Gaderne og i Kælderne, hvor Bom­ berne gjorde saa meget større Virkning, naar de sprang blandt en sammenstuvet og lamslaaet Flok Kvinder og Børn. Herefter besatte Englænderne Befæstningerne, og Flaaden bugseredes ud — den Flaade, der ikke havde faaet Lov til at løsne et Skud, og om hvilken Englænderne erklærede, at havde Napoleon faaet fat i den, saa var sikkert alt kommen til at se anderledes ud i E u r o p a ! -------- Ifølge Presseudtalelser blev Justitsraad Zuschlags Foredrag „fulgt med aandeløs Opmærksomhed“ af den talrige Forsam­ ling, og han sluttede med Ønsket om, at Kjøbenhavn aldrig maatte opleve saadanne Rædselsdage som for 100 Aar siden og ej heller en Tid som den, der fulgte efter — men at de daar- lige Tider, hvori særlig Grundejerne nu befandt sig, maatte være Bølgedalen, hvorefter det atter maatte gaa opad og fremad. Formanden, Kaptajn Jurckmann, udtalte derpaa under Forsam­ lingens levende Bifald en varm Tak for „det udmærkede Fore­ drag -------- Den 5. Maj afsendte K. G.’s Bestyrelse en Udmeldelse til Fællesrepræsentationen. Dette havde Flertallet i Bestyrelsen længe haft til Hensigt, men Mindretallet havde stadigt forhindret det. Mindretallet havde modsat sig alt nyttigt og formaalstjen- ligt Arbejde, naar det ikke udgik fra Fællesrepræsentationen, og det stod Flertallet klart, at Mindretallet kun arbejdede paa at ødelægge K. G. og føre alle Foreningens Institutioner og Midler over i Fællesrepræsentationens Haand. Den 10. Maj afholdtes Medlemsmøde i Haandværkerfor- eningens store Sal. Foredragsholderen, Overretssagfører V. A. Amdrup, talte om „ Værdistigningsskat paa Ejendomme “ og paaviste, at denne Skat kunde forme sig som en af de retfær- digste. Naar eksempelvis Grundejerne paa Raadhuspladsen fik større Skat i denne Form, var det fuldt berettiget, thi det var jo ikke disse Grundejeres Fortjeneste, at det nye Raadhus netop var bleven bygget her. Skatter af den Art var fuldt retfærdige, naar Værdistigningen skyldtes Samfundet, og Udsigten til en saadan Skat kunde ikke blive en Hindring for det private Ini­ tiativ. Naar en privat Grundejer foretog Forbedringer af sin Ejendom til Gavn for sig selv og Lejerne, blev Forholdet et ganske andet. Foredraget vandt meget Bifald og efterfulgtes af