KjøbenhavnsGrundejer_1860-1925

101 gravede Fjenden sig mere og mere ind paa Livet af den be­ trængte By, saa at de svenske Løbegrave naaede ind i Linie med, hvor Industribygningen nu ligger. Den 23. August 1658 vovede Kjøbenhavns Borgere et Ud ­ fald mod Carl Gustavs sejrsvante Tropper — paa den Tid de bedste i Europa! Hvor der er Villie, er der ogsaa Vej. Ud ­ faldet lykkedes, og Svenskerne blev drevet tilbage fra deres Stillinger, og deres Kanoner blev fornaglede. De kæmpende havde staaet Ansigt til Ansigt i Nærkamp — man sloges med Sabler, Plejle, Spader, Morgenstjerner, Leer og Bøsser — de sidst­ nævnte havde man ikke ret mange af; men den kjøbenhavnske Borger vidste, det gjaldt ikke blot Livet for ham, men for hans derhjemme og Danmarks Fortabelse for stedse — og denne F ø ­ lelse giver Styrke. Karakteristisk for Kampmaaden var det, at den kongelige Befaling havde paabud t enhver Borger paa Volden at have 100 Brosten parat til at kyle i Hovedet paa den ventede Fjende. Men han kom stadig ikke. Fø rst da Svenskerne have indtaget Kronborg den 6. Sep­ tember, fik Carl Gustav det svære Skyts slæbt til Vesterbro, og den 20. September begyndte Skydningen for Alvor med danske Kanoner og svenske Kugler. Nu faldt Husene for Beskydningen, og Folk dræbtes paa selve Slotspladsen i den belejrede By. Da Byen var saaledes trængt, besluttede Carl Gustav at gøre An ­ greb fra Amager-Siden, hvorfra Byen hidtil var bleven prov ian­ teret. Men Kjøbenhavnerne stormede løs med et saadant F o r­ tvivlelsens Mod, at Svenskekongen selv paa et hængende Haar var bleven tagen til Fange. En dansk Officer havde grebet Kon­ gens Hest og forsøgte at trække ham af Sadlen, men Bidselet gav efter og Officeren maatte nøjes med dette, da den konge­ lige Hest sprængte afsted med sin kostbare Byrde. Som Eksempel paa Kugleregnens Tæthed, anførte Fo red rag s ­ holderen, havde man i en lille Gaard paa Nørregade gravet 80 svenske Kugler op af Jorden. Belejringen varede 22 Maaneder ialt for saa at faa sin endelige Afgørelse ved den natlige Storm mod Byen den 11. Februar 1659, der blev de kjøbenhavnske Borgeres Æreskamp mod en kampvant Hær, og som førte ikke blot Kjøbenhavns men Danmarks Befrielse med sig. Den Gang var der ikke saa mange Lejere i Husene. De fleste Borgere var Næringsdrivende, Haandværkere og H a nd ­ lende, som hver især beboede sin egen lille Ejendom med højst