KjøbenhavnsGrundejer_1860-1925

122 kun et Antal af 1024 ledige Lejligheder i Kjøbenhavn. Man maatte ikke derfor tro, at Tiderne var saa gode for Grundejerne, thi alle Udgifter var stegne enormt, og medens Landbrug, H an ­ del og Industri havde haft store Indtægter under Krigen, havde Grundejerne maattet resignere og nøjes med at være tilfredse med, at de efter Svindlerperiodens frygtelige Følger kunde se Balance i deres Forhold. — Derefter forelagdes Regnskabet, for hvilket der uden Omtale gaves Decharge. De afgaaende Be­ styrelsesmedlemmer Torp, Schrøder og Friedlev Jacobsen g en ­ valgtes. Ligeledes Revisorerne og Decisor. Formandens aarlige Hædersgave bevilgedes enstemmigt. — Den 29. Marts skulde blive en skæbnesvanger Dag i Kjøben­ havns Grundejerforenings Historie. Aarsagen hertil var følgende: I den nærmest forudgaaende Tid havde nogle Dagblade fundet det formaalstjenligt for deres Interesser at bringe sensationelle Meddelelser om Bolignød og kolossal Huslejestigning i Kjøben­ havn, ligesom man i al Hemmelighed indenfor Socialdemokratiet havde udarbejdet et Forslag til en „ Lov om Fastsættelse a f Husleje “ omtrent i Lighed med de Tvangsregler, som var bleven indført i Kristiania. Skræmmet af Underhaandsmeddelelser herom havde Bestyrelsen overilet sig med en Meddelelse — et Aver­ tissement — i Aviserne den 22. Marts i den Hensigt at klargøre det uberettigede i de udspredte Rygter. Visse Aviser benyttede imidlertid denne Annonce til paa en mere fremtrædende Plads i Bladet at give det Udseende af, at Annoncen tilsigtede en 50 pCt.’s Lejeforhøjelse , medens denne Procentangivelse hid­ rørte fra Omtalen af, hvad Reparationernes Omkostninger var steget til. Den 31. Marts indkaldte Bestyrelsen derfor til Kredsfor- standermøde i den Anledning, og saa godt som alle mødte. Fo rmanden gav udførlig og motiveret Oversigt over Annoncens Fremkomst og Betimeligheden heraf, da man havde faaet Vished for, at Socialdemokratiet havde forberedt Indførelsen af „Husleje- nævn" som i Norge. Grosserer Carl Østberg , Rentier A. Ter- kelsen og Kunsthandler C. W. Skånstrøm takkede Bestyrelsen for dens Optræden, og Forsamlingen gav under stærkt Bifald sin Tilslutning tilkende i Form af et Tillidsvotum til Bestyrelsen. Ikke desto mindre ulmede det blandt Medlemmerne, og paa Begæring af en Del af disse fandt der den 30. Maj en overor­ denlig Generalforsamling Sted i Grundtvigs Hus. Den store Sal

Made with