KjøbenhavnsGrundejer_1860-1925

133 hverken K. G. eller „Fællesforeningen1 havde indvarslet til Møde, var det fordi, man vilde afvente den nye Huslejelovs Fremsættelse. Først nu var Loven imidlertid forelagt, og K. G. havde derfor indvarslet til et Protestmøde den 14. Oktober. Overretssagfører Lauritz Holm bebrejdede Indbyderne, at de gennem „anonyme Annonc e r“ havde sammenkaldt til Mødet og søgt at samle „de misfornøjede“ i Stedet for at vise Organisationerne Tillid. (Hans Udtalelser mødtes med stor Kølighed af Forsamlingen.) Grosserer Herman Ebert paaviste, at Priserne paa selv de mest nødvendige og uundgaaelige Reparationer var stegne saa stærkt, at Ejendomme ikke kunde forrente sig uden mindst 50 pCt. Lejeforhøjelse. Mødet resulterede i Vedtagelsen af en Resolution, hvori man anmodede Rigsdagen om ved Huslejelovens Revision at drage Omsorg for, at ogsaa Grundejerne, som nu i tre Aar havde været berøvet Dispositionsretten over deres Ejendomme, nu atter maatte blive ligestillede med Landets øvrige Borgere, der efter- haanden havde faaet deres Indtægter forøgede i Forhold til Pengenes synkende Værdi, medens Grundejerne tværtimod havde faaet deres Indtægter forringede gennem højere Skatter, Afgifter samt Administrations- og Vedligeholdelsesudgifter. Resolutionen vedtoges af den mere end tusindstemmige F o r­ samling. Den 14. Oktober afholdtes det bebudede Protestmøde i Grundt­ vigs Hus af „ Fællesforeningen a f Grundejerforeninger i Kjøben­ havn og omliggende Kommuner. Overretssagfører Gammel­ gaard var Dirigent. Kaptajn Jurckmann holdt det indledende Fo red rag og min­ dede om, at Krigslovgivningen havde foranlediget, at mange hæderligere Mennesker havde begaaet Lovbrud. Det tjente til Grundejernes Ære , at de havde holdt sig fri for at „sluge Klau- suler“, men man maatte ikke tro, at dette var bleven paa skøn ­ net — tværtimod! Det gjaldt nu om gennem Enighed at p ro ­ testere. Fællesforeningen talte jo over 10,000 Grundejere, og en samlet Protest betød noget. Konstruktør Poul Rasmussen udtalte, at Grundejerne havde trællet saa længe under Provisorierne, at man snart havde