KjøbenhavnsGrundejer_1860-1925

136

vedtages af to Generalforsamlinger, blev denne Kontingentfor­ højelse vedtaget den 19. December ved en paany indvarslet ekstraordinær Generalforsamling. Medlemsantallet udgjorde ved Aarets Slutning 3819. i A a r e t karakteriseres udadtil ved, at Danmark bliver I.................. I større. Sønderjylland til F lensbo rg Fjord kom tilbage til Danmark. Det for blot faa Aar tilbage ganske usandsynlige var sket. Men Krigens Følgesvende: Pesten, Koleraen og Plet­ tyfus gik ikke fuldstændig vor Dør forbi. Influenzaen , som kan iklæde sig saa mange Skikkelser og snart optræde godartet, snart med en høj Dødelighedsprocent, iklædte sig en Form, som i mangt og meget mindede om „Den sorte D ø d “, og krævede dette Aar mange Ofre. Influenzaen var en Tid ikke langt fra at have standset mangen en Virksomhed, saa stærkt havde den Tag i Befolkningen. Man haabede dog nu, at selv om vi fik saadanne Efter­ dønninger efter Verdenskrigen som Epidemier og lignende, saa maatte dog Krigstidens Restriktioner høre op eller ihvert Fald afvikles i Løbet af kortere Tid. „Haabet er lysegrønt", hedder det, men for Grundejerne fik det en mere vissen Farve. Vel sagde Kaptajn Jurckmann i sin Nytaarshilsen i „Grundejerbla­ det “ : — „Retten er vel endnu ikke død i Danmark “ — , men Tiden har vist, at dette var et forfængeligt Haab. Regeringen fattedes Penge, og Penge skulde skaffes. At iværksætte en Skatteplyndring hos de egentlige Kapitalister, sæ r­ ligt „Krigsmillionærerne *, førte kun til, at disse, nu da Krigen var forbi, flygtede ud af Landet, hen, hvor der var billigere at leve. Det gik altsaa ikke. Derfor gjaldt det at finde andre — og saa havde man jo Grundejerne , der ikke som „Naturens Husejere “, Sneglene, kunde tage deres Hus paa Ryggen og løbe deres Vej. Og saa fandt Overskyldraadet en Udvej, der saa ganske tiltalende ud — paa Afstand. Man gjorde Grundejerne „rigere“. „Keine Hexerei , nur Geschwindigkeit". Man omvur­ derede Ejendommene paa Grundlag af de Priser, som var givet ved det sidste Aars Salg i N a b o l a g e t --------om det var Even ­ tyrpriser, som Krigsmillionærerne havde givet, eller det var en vild Pris, som Flygtninge, der var sluppet ind over Grænsen med deres ofte betydelige Formue, og som nu for enhver Pris maatte have Tag over Hovedet, havde Raad til at betale — det