KjøbenhavnsGrundejer_1860-1925

145 Poul Rasmussen, at denne havde taget Ordet imod en Kol­ lega i Bestyrelsen og saaledes arbejdede paa sine Kollegers Fald. Som Forholdene var, havde det ikke været muligt at naa noget uden ad Forhandlingens Vej, og han vilde give Kaptajn Jurckmann sin Tilslutning. Grosserer L. E. Bruun betegnede den i Indenrigsmini­ steriet underskrevne Overenskomst som en „Slavekontrakt" og vilde have de Personer fjærnet, som havde underskrevet den eller havde Ansvaret for, at Overenskomsten var ble­ ven underskreven. Grosserer Hermes og Godsinspektør C. Kragh udtalte sig i lignende Retning. Malermester Madsen bebrejdede Bestyrelsen, at den havde givet Formanden for megen Myndighed. Forfatteren Osvald Hansen udtalte, at det var Besty­ relsens Fejl, at den ikke havde holdt paa Grundejernes Ret, og sluttede med at sige, at Formanden, bortset fra alle de mange Aar, hvori han havde været en dygtig Formand, dog ikke havde Evnen til at føre Grundejerne i en Tid som den, der nu var kommen. Overretssagfører Poul Torp og Toldforvalter van Wy- lich Muxoll søgte at forsvare Fo rmanden og advarede mod Overilelse fra Forsamlingens Side. Skomagermester Matthiesen og Partikulier Marker forlangte, at Bestyrelsen skulde stille deres Mandater til Disposition. Konstruktør Poul Rasmussen fik paany Ordet. Han vilde gøre Overretssagfører Torp opmærksom paa — hvad denne som Jurist heller ikke kunde være uvidende om — , at den i Indenrigsministeriet underskrevne Overenskomst havde bunden Grundejerne , uden at man havde spurgt disse herom. Kontorchef i Finansministeriet Kay Espensen udtalte, at Grundejerrepræsentanter som ærekære Mænd burde have nægtet at forhandle. Det var forgæves, at Formanden nu paany søgte at hævde, at der var naaet, hvad der var muligt for Grundejerne under den foreliggende Situation. Partikulier Marker fremsatte en Resolution, hvori Generalforsamlingen udtalte sin alvorligste Pro­ test mod Fo rmandens Optræden og forlangte, at Bestyrelsen