KjøbenhavnsGrundejer_1860-1925

158

imod den Huslejelovgivning, der er en Krænkelse mod Retten, og har haft Korruption i sine Følger. Den 19. Februar afholdtes den ordinære Generalforsamling i Grundtvigshus. Formanden, Konstruktør Poul C. Rasmussen , bød den store Forsamling velkommen og mindedes i smukke Ord afdøde Bagermester, Direktør N. Lichtenberg , der i flere Aar havde siddet i den forudgaaende Bestyrelse og med stor Interesse varetaget sit Hverv. Det havde været en beklagelig Nød­ vendighed, som havde foranlediget, at den afdøde havde forladt Bestyrelsen, da „Systemskiftet“ fandt Sted. Forsamlingen sluttede sig til Formandens Udtalelser ved at rejse sig. Efter at Over­ retssagfører Gammelgaard var valgt til Dirigent, afgav For­ manden sin Beretning. Den paa forrige Generalforsamling vedtagne Oprettelse af et Repræsentantskab var nu bleven en Kendsgerning. Repræsentantskabet var kommen til at bestaa af 81 Medlemmer for hele Kjøbenhavn og skulde være raadgivende for Bestyrelsen. Formanden gennemgik de forskellige principielle Sager som Bestyrelsen i Aarets Løb havde beskæftiget sig med. Magistraten var i Rottelovens Gennemførelse gaaet imod sit eget tekniske Udvalgs Indstilling og forlangte tvungen Udryddelse efter et Princip, som Loven slet ikke hjemlede Grundejernes Pligt til at underkaste sig, og Resultatet af den af Grundejerne selv foranstaltede Udryddelse af Rotter var bleven langt over For­ ventning. Loven om Beskatning af faste Ejendomme foreslog en Grundskyld af 1,5 pro mille — et Beløb som intet betød hverken for Grundejerne eller Staten, men som principielt havde større Betydning, idet Grundskyld ikke er en Skat, men en Kon­ fiskation, fordi Grundskyld er uafhængig af en Ejendoms virkelige Afkast. Sammenslutningen mellem Grundejerne vilde snart være en Kendsgerning, naar Striden mellem disse var bragt til Ende. Formanden omtalte den utroligt store Svindel, der trivedes i Ly af Huslejeloven , og anførte en Række graverende Eksempler, idet han sluttede med at sige: „Bort med Restriktionerne og alle de offentlige Indgreb. Kun den frie Konkurrence og frie Forhold kan hæve vort Samfund op af den Sump, hvori vi nu er kommen*. Efter Beretningen, som modtoges med stærkt Bi­ fald, forelagde Kassereren, Sekretær Chr. Olsen, Regnskabet, som godkendtes. De afgaaende Bestyrelsesmedlemmer, Dr. Pio , Apoteker Them og Bygmester Bjørnemose genvalgtes. Revisor og Decisor ligeledes.

Made with