KjøbenhavnsGrundejer_1860-1925

162

jeg har sat mine Kræfter og min Arbejdsevne ind paa at løse de Opgaver, der var mig paalagt, saa godt, som jeg formaaede. Det er muligt, at det bliver sidste Gang, jeg henvender mig til Dem — det afhænger ganske af Forsamlingen om jeg skal for­ lade min Virksomhed for Grundejerne samtidigt med, at jeg iaften forlader dette Lokale. Jeg er hverken kommen i Uoverensstem­ melse med de kjøbenhavnske Grundejere, ejheller har jeg tabt Troen paa Grundejernes Sag, men jeg har ikke destomindre maattet vige Pladsen, fordi den Tillid jeg har mødt hos dem, mine Damer og Herrer, har drevet Bestyrelsesmedlemmer til at lade Misundelsen blive deres Forstand og Illoyalitet deres Kraft. Et af Bestyrelsesmedlemmerne er baade Kasserer og lønnet Sekre­ tær — men samtidigt hermed er han ogsaa Sekretær for Fælles­ foreningen. Sekretær Chr. Olsen kunde ikke tjene to Herrer, hvad der ikke var saa underligt, thi Umuligheden heri er kendt nok. Han kom til et Modsætningsforhold enten til Fællesfor­ eningen eller K. G. og særligt til K. G. Jeg har vist stor Resig­ nation ved Sammenslutningen den 6. Februar 1923, hvor K. G.’s Repræsentation blev meget mindre end Foreningens Medlemstal havde kunnet gøre Krav paa — derfor mente jeg, at vi til Gen­ gæld kunde vente lidt Loyalitet fra den Side. Som K. G.’s Re­ præsentant i Fællesforeningen har jeg mødt Gang paa Gang med de Forslag, som min Bestyrelses enstemmige Sanktion stil­ lede. Ikke desto mindre fremsatte Partikulier Marker den Be­ skyldning mod mig, at jeg handlede paa egne Vegne og ikke med Bestyrelsens Sanktion. Sekretær Chr. Olsen , som var til Stede og som Medlem af K. G.s Bestyrelse godt vidste, at jeg havde Bestyrelsens Sanktion og bl. a. ogsaa hans egen Stemme, havde intet Ord at sige til Partikulier Markers Angreb paa mig. Jeg forlangte derfor af min Bestyrelse, at den skulde give mig en Skrivelse til Fællesforeningen, hvori den erklærede, at jeg havde handlet efter Fuldmagt, men man svarede mig — særligt fremhævet af Sekretær Olsen, der nu havde faaet Mælet igen — at jeg selv kunde koncipere Skrivelsen, saa fik jeg den, som jeg ønskede den. Dagen efter bad Sekretæren mig om, i sin Egen­ skab af Bestyrelsesmedlem, at maatte foretage nogle Ændringer i mit Udkast, hvilket jeg indrømmede ham, hvorefter han modtog Skrivelsen til Ekspedition. Efter min Hjemkomst fra Paris er­ farede jeg imidlertid, at et Par af Bestyrelsesmedlemmerne, uden at underrette Bestyrelsens Flertal herom, havde tilintetgjort