KjøbenhavnsGrundejer_1860-1925

180

Christian IV Aar 1644 bortskødede en Del af den til Vibeke Kruse*), „med Seil- huset og Reberbanen paa den ene Side og Johan von Deldens og kønne Juchum Grabows Haver paa den anden Side“. Kongen havde altsaa allerede forud for denne Tidsangivelse paabegyndt en Ud­ parcellering. Endnu saa langt hen i Tiden som Aaret 1863 stod der et Minde — en sidste Levning af den fordums kongelige Have — nemlig et Morbærtræ, som ansaas for det ældste i Danmark.

Kong Christian IV Træets Grene understøttedes af Pæle, Ejter stik afKarei vanMander. men til Trods for sin høje Alder bar det dog hvert Aar ypperlige modne Bær. Den nøjagtige Betegnelse af, hvor dette Træ har staaet, angives**) at være ca. 112 Alen nordøst for Nationalbankens Hjørne ved Havnegade og Holmens Kanal, hvilket vil sige omtrent, hvor nu Landsmandsbankens Bygninger findes. Efterhaanden som Skibsværftet paa Bremerholm blev mere og mere udvidet, blev der af Hensyn til, at Holmens Folk ikke skulde have saa lang Vej til den daglige Dont, opført „ Boder “, det vil sige Smaahuse, benævnet Skipperboderne, paa den sidste Rest af Haven. — Saaledes var der ogsaa tre saadanne beliggende, hvor nu K. G .’s Bygning staar. Et Maalebrev fra Aaret 1716 fortæller herom. Af dette og flere senere Maalebreve og Skøder, som opbevares i Foreningens Arkiv, fremgaar det, at disse Boder da var nedrevne, og at der i Stedet var opført 2 større Huse, som imidlertid nedbrændte ved den store Ildebrand fra 5. til 7. Juni 1795, ved hvilken Lejlighed hele Kvarteret tillige med Sankt Nicolai Kirke lagdes i Aske***). Efter Branden blev der hurtigt taget fat paa Rydningen af *) Vibeke Kruse var Christian IV’s sidste illegitime Forbindelse. Hun havde i sin Tid været Kammerjomfru hos Kirstine Munk , som hun i 1629 afløste i „Kongens Gunst". Hun var omkring Kongen til hans Død i 1648. Vibeke Kruse var med Christian IV Moder til den mest bekendte af alle Gyldenløverne, nemlig Ulrik Christian Gyldenløve til Ulriksholm paa Fyen.

**) Historiske Meddelelser om Kjøbenhavn. Bind V, Side 214.

***) Hvor omfattende denne Ildebrand var, fremgaar tydeligere af Krak, Tidstavle 1, hvori det hedder: „Af offentlige Bygninger, som brændte, skal nævnes: Admiralitetsbygningen paa Holmen, Nicolaj Kirke, Raadhuset, Vajsenhuset, Valkendorfs Kollegium, Synagogen, Pe­ tersens Jomfrukloster og Budolfi Kloster. Jfr. endvidere Side 84.

Made with