KjøbenhavnsGrundejer_1860-1925

191

Forklaring over modstaaende Kort.

Større Bygninger, Anlæg m. m.

A. Admiralgaarden (nævnes tidligst 1574). B. Boldhuset (nedrevet omkring 1650). C. Set. Clara Kloster (senere Mønten). F. „Fortunen“ (fornem Gæstegaard fra 1600). G. „Kgl. May. Gardt“ (se Side 179). H. Helligaandskirken med Kloster. K. Christen Bernikows Gaard (til 1614). L. „Lækkerbidsken“(Stadens officielle Gæstegaard). M. Marsvinernes Gaard (Adelsslægten Marsvin).

N. Nicolaj Kirke og Kirkegaard. P. Christian IV’s Provianthus.

R. Rentekammeret. S. Københavns Slot.

T. Christian IV’s Tøjhus.

V. Stadens Vartegn (opsat af Christian IV).

Æ. Ærkebispens Gaard.

0. Østergaard (Kongens Vingaard).

Gader og Stræder m. m.

1. Løvestrædet (Løvstræde). 2. Store og lille Helliggeiststræde. 3. Store Kjødmangergade (Købmagergade). 4. Clareboderne. 5. Pilestrædet. 6. Strædet bag Clare Mantelmur (Sværtegade og St. Regnegade). 7. Set. Antonistrædet. 8. Christen Bernikow Strædet (efter Gaarden). 9. Didrik Badskærs Gang. 10. Grønnegade. 11. Pilestræde. 12. Peder Madsens Gang. 13. Stenboderne (efter nogle Boder foran Kirken). 14. Amagertorv. 15. Læderstræde (opr. „Ladbrostræde"). 16. Nissegangen (sløjfet efter Branden 1795). 17. Højbrostræde 1 Forsvandt efter Branden 18. Højbrokarréen / 1795, hvorefter Højbro- 19. St. Færgestræde I plads anlagdes.

20. Store Kirkestræde. 21. Lille Kirkestræde.

22. L. Færgestræde (sløjfet efter Branden 1795). 23. Prins Jørgens Stræde (nu Admiralgade). 24. Hvælvingen (efter Nikolaj Taams gennembrudte Murpille). 25. Fortunstræde (efter Stadens Gæstehus Fortunen). 26. Admiralgade (paabegyndt omkring 1574). 27. Nikolajgade (paabegyndt omkring 1609). 28. Ulkegade (senere Holmensgade). 29. Skvaldergade (efter Skvaldergaarden). 30. Nellikestræde (nu Asylgade). 31. Vingaardsstræde (efter Vingaarden). 32. Kongensgade (nu Lille Kongensgade). 33. Østergade (efter Østergaard). 34. Holmens Smedie (senere Holmens Kirke). 35. Store og lille Skarnholm. 36. Højbro med Porthus. 37. Bro med Porthus udfor Østerport.

De stiplede Linier angiver Fastlandets samt Slotsholmens og Bremerholms oprindelige Kystlinier , der forsvandt ved Udfyldningen af Gamlebods Dybet (ca. 1550 1575) og, for Slotsholmens Vedkommende, ved Anlæget af Tøjhushavnen (1604). Efter at Bremerholm var bleven landfast og Reberbanen var anlagt, deltes Holmen i to Dele ved Chr. IV’s Fæstningsvold (1603 1643) og Fæstningsgrav, af hvilken sidste et Stykke bevaredes som Holmens Kanal til 1864. Voldgravens Exsistens er erindret i den nuværende Gade Holmens Kanal. De svage Orienteringstimer (hvide i de sorte Karréer) angiver den nuværende Bebyggelse. Rævshale-Halvøen var Amagers naturlige Fremspring, hvorpaa Christians­ havn anlagdes 1618.