KjøbenhavnsGrundejer_1860-1925

21

Ved Generalforsamlingen den 2. Marts afgik ved Lod­ trækning Jørgensen, Heyman og Thorup men gen­ valgtes eenstemmigt. Kaptajn Meldahl traadte tilbage som Re­ visor og erstattedes af hidtilværende Decisor, Hojvinhandler Waage­ petersen. Ny Decisor blev Kommandør Albeck. Formanden oplyste, at Kjøbenhavn nu vilde gaa sin største foreløbige Ud- videlsesperiode imøde, idet baade offentlige og private Ejendomme var under Opførelse indenfor den tidligere Demarkationslinie. Forud for alle disse var Skolebygningen i Nansensgade. I de forløbne 10 Aar siden Foreningens Stiftelse var Gammelholm bleven stærkt bebygget, samt en Del af Nyboder solgt til privat Bebyggelse. Der var opført flere nye Kirker, saaledes Sankt Johannes Kirke paa Nørrebro og Jerusalems-Kirken i Rigens- gade, endvidere var Kommunehospitalet, Universitets-Biblio- theket, Hovedbanegaarden og Frimurerlogen samt Havnevæ­ senets Administrationsbygning bleven opført, altsammen noget, der fortalte om en kommende Stortid, som Kjøbenhavn gik imøde. Folkemængden udgjorde nu efter Folketællingen den 1. Februar 181,291, hvilket vil sige en Tilvækst af 26,000 Indbyggere i de forløbne 10 Aar. Det stod i saadan en underlig Modstrid med denne Udvikling, at man til Trods for Byens nye Fysiognomi blev hængende fast ved middelalderlige Hjælpemidler og Frem- gangsmaader. Saaledes forlangtes Brandspande og Storm­ lygter anskaffede og vedligeholdte i enhver Ejendom, uden at der nogensinde kunde være Tale om at gøre Brug af dem. Ligeledes var Skraldemændenes Skralde et „Torturinstrument som afstedkom mere Skade, ved at foranledige løbske Heste, end Gavn. Et Andragende var indsendt til Politidirektøren om Skral­ dens Afskaffelse. Politidirektør Crone havde svaret, at man „ikke kunde afskaffe Skralden, fordi der nu en Qang staar i Politivedtægten, at der skal s k r a ld e s — Nej, det er rigtigt! At skralle uden noget at skralle med er umuligt! — Den 26. August fornyedes et Andragende til Magistraten (indgivet i 1866) om at faa Skorstensfejernæringen ordnet paa samme Maade som Vand- og Gasmesternæringen, hvilket vilde sige, at det kom til at staa Husejerne frit for at henvende sig til hvilken som helst aut. Skorstensfejer. Foreningens Formue udgjorde ved Aarets Slutning 1193 Rdl., og Medlemsantallet var steget til 507. 1870