KjøbenhavnsGrundejer_1860-1925

43

de et vaagent Øje med Udviklingen. I Forbindelse med Fri­ lagrene og Frihavnen, som vel snart blev til Virkelighed, vilde der finde store Byggeforetagender Sted. Disse vilde forhaabentlig blive til større Pryd for Byen end meget af, hvad der havde rejst sig paa det ved Demarkationslinien indvundne Terræn. Kjøbenhavn var i Virkeligheden hvad den private Bebyggelse angik — bleven grimmere og grim­ mere, fordi Kommunen havde forlangt for meget for Bygge­ grundene. Man saa i Gaderne kun lige Linier, 5 Etages Kaserner uden varierende Facader, i Modsætning til, hvad der var Tilfældet i andre store Byer, hvor den kommunale Ledelse havde haft Fremsyn. Kommunen burde have solgt til billige Priser, men samtidigt lagt Servituter i Retning af smuk og formaalstjenlig Bebyggelse. Vilde Bestyrelsen vin­ de det tabte Medlemsantal tilbage, maatte den tage saa- danne Opgaver op, som kunde gøre det fordelagtigt at være Medlem af Foreningen. En Opgave for Bestyrelsen vilde det være at finde et Arrangement, hvorved Foreningens Medlemmer kunde faa deres Reparationer foretagne paa en billigere Maade end nu, da Grundejerne i dyre Domme maatte betale for et Reparationsarbejde, fordi Arbejderne efter Socialismens Fremgang ikke skammede sig for at for­ dre en høj Dagløn og samtidigt næsten intet bestilte herfor. Det var ikke hans Mening, at Arbejderne ikke skulde have god Betaling, men for at en Arbejder kunde være sin Løn værd, maatte ogsaa Arbejdet være sin Løn værd. Uden denne gensidige Forstaaelse, vilde Samfundet gaa sin Un­ dergang imøde. Dersom Bestyrelsen i Fremtiden tog saa- danne Opgaver op, som kunde siges at være til Gavn for Grundejerne, saa skulde Medlemsantallet nok tage til paa- ny.“ Sluttelig udtalte Neiiendam: „Hvad skal vi med de mange Grundejerforeninger i Byen? Kjøbenhavn er ikke større end, at alle dens Grundejere i Hovedprinciperne maa have fælles Interesser. Skulde der endelig være Anledning til lokale Opgavers Løsning — hvorfor saa ikke løse Sa­ gen ved en samlet Grundejerforening delt i flere Kredsor­ ganisationer! Den næste Taler var Bagermester Fleron, der mindede om, at det var den lovgivende Magt, som bar Skylden for Gammelholms uskønne Bebyggelse, idet Rigsdagen havde