KjøbenhavnsGrundejer_1860-1925

60 i 1896), der saa udmærket afleder Strøgets Færdselsoverskud og aabner Forbindelsen ud mod Frue Plads og Nørre Vold, det private Initiativ sin Tilblivelse. Men af endnu større Betydning var det, at Byens usunde og faldefærdige Kvarterer omsider for­ svandt for at give Plads for de nye Storstadskvarterer, der pry­ der og karakteriserer Byens Kerne. Planen til dette Foretagende er udgaaet — som det stedvis er omtalt i det foregaaende — fra Kjøbenhavns Grundejerforening.

„Didrik Badskærs Gang“. Set fra St. Regnegade.

Indenfor Bestyrelsen sad der i Slutningen af Aarhundredet Mænd, som havde et aabent Øje for Byens Brøst og Storstadens Tarv og som saa, at det ikke var nok at regulere og modernisere Færdselsaarene i Byen, men at det især galdt om at skaffe den gamle By nyt Liv og rydde op i de Kvarterer, der skændede den og hindrede dens Trivsel. Et saadant var Bydelene omkring Vognmagergade, Store og Lille Brøndstræde, Gammel Mønt, „Didrik Badskærs Gang“, „Christen Bernikowstræde" og „Set. An- tonistræde“ med for Størstedelen faldefærdige og usle Rønner med fuldt op af Tilholdssteder for Samfundets Bærme, Last og Fo r­ dærv, kort sagt et Kvarter, der ikke uden Grund gik under Navnet „Kjøbenhavns Whitechapel“. Det var Arkitekt Lefflands