KjøbenhavnsGrundejer_1860-1925

^jø6en5cit>u r>eb ^atf)UttbtEbøftfTtet. (Sn Ø o e tsig t ooec Q5r>ens Xtboibetse efter QSoIbenes (Sløjfning.

<2 | I l | f om det fremgaar af Aarsberetningen for 1870 og 1880, Q m i gav den daværende Formand, Kaptajn A. F. Jørgensen, ved disse to Lejligheder et Overblik over Byens Udvik­ ling i dette første og andet Decennium af hans Formandsperiode. Efter at Byportene var nedrevne, Gamtnelholm bebygget og Nyboder delvis udlagt til privat Bebyggelse, karakteriseres det første af de nævnte Decennier ved Bebyggelsen af Broerne og Voldkvartererne samt ved Anlæggelsen af den første egent­ lige Banegaard. I Løbet af de næste 10 Aar var Voldenes Nedrivelse fuldført og Ringboulevarden anlagt. „Hovedvagten" og „Peter Madsens Gang“ havde veget Pladsen for Ny Øster­ gade og det elegante Hotel d ’Angleterre , og det nye Kgl. Tea­ ter havde rejst sig til Pryd for Kongens Nytorv, det daværende „Byens Hjerte“. Men det er dog først i de to efterfølgende Decennier, i 80’erne og 90’erne, at Hovedstadens Udvikling tager Fart. Det er da, at den oplever den enestaaende Udviklings­ periode, der med et Slag forvandler den til en af Europas bety- deligere Storbyer. Man ser det alene af Befolkningens mægtige Vækst. I 1860 og 1880 havde Byen, som nævnt, henholdsvis haft et Indbygger­ tal af 155,000 og 235,000. Men ved Aarhundredskiftet naaede Hovedstaden 360,000 Indvaanere, og regner man med det Areal, som Kommunegrænsen nu var kommen til at omslutte ved Ind­ lemmelsen af flere omliggende Smaakommuner, og med Frede­ riksberg, nærmede man sig den halve Million! Men det er ikke nok, at Byen vokser nominelt. Paa mange andre Maader undergaar den en gennemgribende Forvandling. Kirker, Museer, Hospitaler og andre offentlige Bygninger rejser