KjøbenhavnsGrundejer_1860-1925

65 Arkitekt Gnutzmann , Privatbanken og Store nordiske Tele­ grafselskabs Bygning paa Kongens Nytorv af Arkitekt F. T. E. Blichfeldt og Magasin du Nord’s imponerende Bygning (Fir­ maet Wessel & Vett) af Arkitekterne Alb. Jensen og H. Glæsel. Slutteligt var, i den Rækkefølge, de her nævnes, Opfostrings- husets Bygning paa Kalkbrænderivej, Teknisk Skole ved Nørre Boulevard, Lærlinge-Plejehjemmet i Nørre Søgade, Dagmar- theatret , Kunstudstillings-Bygningen bag Charlottenborg, Ny Carlsberg Bryggerierne, De offentlige Slagtehuse , Cirkusbyg- ningen i Jernbanegade, Vestre Hospital bag Tivoli, Polyteknisk Læreanstalt ved Sølvgade, Elektrisk Station i Gothersgade og Hovedbrandstationen bleven opført. En Mængde Parker var vokset frem paa de efterhaanden forsvundne Fæstningsterræner: Botanisk Have, aabnet 1874, og Ørstedsparken, aabnet 1879, begge anlagte af Haveinspektør H. A. Flindt, samt Østre Anlæg, der var anlagt i Løbet af 70’erne. Nye Færdselsveje var opstaaede. Børsbroen, Frederiks- holms Bro, Dronning Louises Bro og Fredens Bro havde bi­ draget deres til Byens storstadsmæssige Udseende. Af gennemgribende Betydning maa anføres Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling med sin imponerende, men kun interimistiske Hovedbygning, som maatte vige Pladsen for Kjøbenhavns nye Raadhus. (Grundstenen nedlagt i 1894). Hvad der ogsaa ændrede Byens Udseende, om end paa en ganske anden Maade, var Christiansborg Slots Brand den 3.—4. Oktober 1884, hvorefter Slotsruinen henstod i en længere Aar- række. I samme Tidsrum var Sløjfningen af de gamle Volde langs med den saakaldte „Filosofgang" fuldført paa Strækningen fra det tidligere Halmtorv (nu Raadhuspladsen) til Langebro, og Boulevarden beplantet fra Gyldenløvesgade til Sølvgade. Øster­ gade, en Del af Bredgade og Store Købmagergade var bleven asfalterede. De gamle, raadne Træbolværker langs Slotsholms- kanalen var bleven erstattede med et Granit-Bolværk. Ogsaa Havnen var forvandlet — undergaaet en mægtig Udvidelse. Med Anlæget af Kjøbenhavns Frihavn i 1894, hoved­ sageligt efter Planer af Havnebygmester H. C. V. Møller, var Hovedstaden traadt ind i Kredsen af Europas store Havnebyer. Vender vi os fra Byens monumentale til dens tekniske Ud