KjøbenhavnsGrundejer_1860-1925

84 Jensen, Havnebygmester H. C. V. Møller , Borgerrepræsentanterne Alfred Benzon, Ferd. Larsen, Eskild Salomon og Leerbech samt Arkitekterne Axel Berg, Dich, Leuning Borch m. fl. var indbudte og havde givet Møde. Ved denne Lejlighed holdt Borgerrepræsentant, Overrets­ sagfører A. Hvass et meget interessant, historisk Foredrag om „Nicolaj Kirke “ og dens sydlige Omgivelsers Opstaaen ved Ud­ fyldning og Forflytning af den oprindelige Kystlinie, hvis nære Beliggenhed tæt op mod Kirken netop havde givet denne dens Navn, thi „ Sankt Nicolaus “ var Sømændenes Helgen! — Her havde Hans Tavsen prædiket Reformationen, og her havde dansk Salmesang første Gang givet Genlyd. Her havde Kvinderne for første Gang deltaget i Salmesangen — tidligere maatte Kvinderne ikke synge med i Kirkerne. Den „første Nicolaj Kirke“ havde i Udseende mindet om en Landsbykirke, nærmest som Brønshøj Kirke, medens dens senere Ombygning og Forskønnelse skyldtes den højt fortjente Christoffer Walkendorff. Til Trods for al den Fornedrelse, som derefter var overgaaet Taarnet, stod dog Aars- tallet 1591 som Minde herom. — Taleren skildrede endvidere den store Brand 1795 , hvorved Kirken og store Dele af Byen var bleven lagt i Aske. Branden, som var opstaaet i et Smede­ værksted paa „ Holmen “ eller Bremerholm (nuværende Nr. 7 i Niels Juelsgade), var først standset ved Vestervold efter at have lagt 983 Ejendomme i R u i n ! -------- Taleren gik dernæst over til at omtale de forskellige Planer med Hensyn til Taarnet og Pladsen og udtalte Haabet om, at man maatte finde en Ordning, som var Byen og Landet værdig. Man havde jo været langt ude, bl. a. naar man havde kunnet foreslaa Taarnets Nedrivning for at anvende dets Sten til Op­ førelsen af Marmorkirken! Staten havde tilbudt 200,000 Kr. for Grunden i det Øjemed at lade opføre en Stats-Telegrafstation. En saadan kunde jo dog lige saa godt ligge et andet Sted — saa fattig var Kommunen ikke, at den skulde have nødig at sælge denne historiske, hellige Grund! I hvert Fald burde den hellere forblive som et Luftbælte, naar de grimme Slagterboder var fjernede, indtil der ad Aare maaske viste sig en Mæcen, der vilde genrejse Taarnet og Kirken. Under den efterfølgende Diskussion foreslog Arkitekt Heinrich Hansen , at man efter Slagterbodernes Nedrivning beplantede Pladsen og under denne indrettede en „Urnekryptu. Justitsraad)