KjøbenhavnsGrundejer_1860-1925

90 Derfor var det saa uretfærdigt, selv om der fandtes „sorte F a a r “ blandt Grundejerne, ligesom man siger, at „der findes brogede Køer i alle Lande“, at lægge Grundejerstanden for Had blandt den øvrige Befolkning. Man lagde jo ikke Bageren for Had, fordi han tjente paa sit Brød — Bageren var jo dog en nyttig og uundværlig Samfundsborger. Det samme gjaldt Grundejeren, thi hans Hus var ligesaa uundværligt som Brødet for Byens Borgere. Endnu var det jo aldrig lykkedes at bevise, at Kom­ munen eller offentlige Byggeselskaber kunde fremskaffe billigere Boliger end det private Initiativ. I Farens Stund — baade i 1658 og 1807 — havde det vist sig, at Borgerne — baade Ejere og Lejere — havde funden hinanden. Hvorfor skulde der saa i Fredens Tider stadigt saaes „Tvedragts Sæd“ mellem de to Parter, som ikke samfundsmæssigt kunde undvære hinanden. Foredrags­ holderen gik nu over til sit egentlige Emne, idet der samtidigt blev mørkt i Salen, og efterhaanden, som Foredraget skred frem, illustreredes det af en Række interessante Lysbilleder. Foredragsholderen indledede med at fortælle om, at den engelske Flaade var sejlet ud med hemmelige Ordrer — ingen vidste hvorhen den stærke Sømagt skulde gaa! — Om Ankomsten til Helsingør og Englændernes sorgløse Levevis i denne By, hvor de optraadte og blev behandlede som Venner og var en Vel- standskilde, Befolkningen nødig gav slip paa. Om hvorledes Opbrudet ganske uventet fandt Sted og Sundet forceredes. Først da Flaaden ankrede op ud for Vedbæk, begyndte man at ane Uraad. Foredragsholderen beskrev Landgangen ved Vedbæk den 16. August, og hvorledes Englænderne traf Forberedelserne til Belejringen samtidigt med, at man i Kjøbenhavn opførte sig, som om den engelske Flaades Ankomst havde virket som en Lammelse. Regeringens Optræden var uden Initiativ, nærmest uforstaaelig. Alt var Modløshed og Ligegyldighed. Da den engelske Flaade var ankret op paa Yderrheden, gik et over­ ordentligt Sendebud — en Parlamentær — i Land for at over­ bringe Kronprins Frederik en Ordre paa at udlevere den dan­ ske Flaade. Kronprinsen opholdt sig imidlertid ved Hæren i Holsten, saa Parlamentæren fik lang Vej, inden han naaede sit Maal. Kronprinsen afslog uden Forhandling det engelske Fo r­ slag, ilede til Kjøbenhavn og overgav Kommandoen over Fæst­ ningen Kjøbenhavn med sine slette Befæstningsværker og kun lille Besætning til General Peymann — der var altfor gammel

Made with