KjøbenhavnsGrundejer_1860-1925

91 og svag til en saadan Post, tilmed i en saa fortvivlet Stund — for saa atter til alles Sorg uopholdeligt at rejse tilbage til Jyl­ land sammen med sin sindssyge Fader, Kongen, og den øvrige Familie. Det var ikke opmuntrende for Befolkningen — det var ikke, som da Kong Frederik III svor J sin Rede at dø “. — General Peymann og hans to Næstkommanderende, Kommandør Steen Bille og Generalmajor Bielefeldt, bragte imidlertid hur­ tigst tænkeligt Byen i Forsvarstilstand. Da Flaaden var inde­ spærret, var der et betydeligt Antal Marinesoldater til Raadighed samt Matroskorpset og Holmens faste Folk, ialt over 8000 Mand, der fordeltes paa Batterierne Sixtus, Kvintns og Trekroner samt Dragør og Kastrup Batterier. Voldene udenom Byen besattes af det borgerlige Artilleri og Infanteri. Englænderne gjorde først Forsøg paa at bombardere Byen fra Søsiden, men vore Kanon- baade, Stykpramme og den faste Søbefæstning drev Fjenden saa langt ud i Sundet, at dette ikke lykkedes. Den 1. September var de engelske Belejringsarbejder færdige og alt klar til Bom­ bardementet. Forinden sendte den engelske Flaadechef Lord Cathcart et sidste Bud til General Peymann , som anmodede ham indtrængende om at betænke, hvad han udsatte Kjøben­ havns Befolkning for. Atter fik Englænderne et absolut Afslag. Den 2. September Kl. 7V2, medens Musiken spillede paa Kon­ gens Nytorv for at opmuntre Befolkningen, faldt de første Bom­ ber over Byen. I Nattens Løb udviklede Bombardementet sig til en Regn af Bomber og „kongreveske1 Brandraketter, der bragte en vanvittig Rædsel over den civile Befolkning. Kl. 8 om Mor­ genen den 3. September standsedes Bombardementet, og Lord Cathcart var saa „venlig1 at lade forespørge, om man ikke ønskede at udlevere Flaaden, og da Peymann atter svarede et energisk Nej, begyndte Bombardementet paany Kl. 6 om Efter­ middagen. Brandkorpset udviste heltemodige Anstrængelser for at slukke de mange Brande og søgte at frelse, hvad frelses kunde. Bombardementet rasede til henad Morgenstunden den 4. September for fuldstændigt at ophøre om Dagen. Om Aftenen begyndte Englænderne med en forøget Kraft Beskydningen, og i Løbet af kort Tid stod store Strækninger af Byen i Flammer, saa at ingen mere kunde tænke paa at forsvare sig. Der var en almindelig Flugt ud til Amager, hvorhen omtrent 40,000 af Indbyggerne flygtede, medens Resten gemte sig i Kældere og Hvælvinger for at undgaa Bomberne, der uophørlig regnede ned.