AktieselskabetFisker&Nielsen_1906-1956

B a n k g æ l d e n b e t a l e s

I 1933 skete der i al Stilhed en Begivenhed, som der længe var set hen til. Virksomhedens sidste Bankgæld blev betalt. Medens der hidtil paa det aarlige Regnskab havde været en Sum for Gæld til Banken, kom der nu en Sum for Tilgodehavende i Banken. Fra at være en Post paa Passivsiden blev Punktet: Bankkonto flyttet over til at være en Post paa Aktivsiden. Som alle Virksomheder, der begynder smaat og vokser stærkt, havde Fisker & Nielsen mange Aar Brug for fremmed Kapital. I den allerførste Tid blev dette Laanebehov tilfredsstillet ad privat Vej. Maskinfabrikant Chr. Andersen fra Svendborg, der i sine sidste Aar levede som Rentier paa Frederiksberg, kendte H. M. Nielsen. Dette Bekendtskab udvidedes til ogsaa at omfatte P. A. Fisker, og som gam­ mel Fagmand kunde Maskinfabrikant Chr. Andersen se, at der her var noget, det var værd at hjælpe, og som vilde vise sig Hjælpen vær­ dig. Uden a t kræve nogensomhelst Sikkerhed diskonterede han F ir­ maets Veksler og ydede det en betydelig financiel Støtte. Det var en Haandsrækning, der betød meget for den unge Virksomhed, og som stadig er blevet husket med Taknemmelighed. Maskinfabrikant Chr. Andersen døde i 1910, i det Aar hvor de to Kompagnoner skiltes. P. A. Fisker henvendte sig da til Bankier­ firmaet Aug .Lunn og Co. og opnaaede en Kassekredit paa 25.000 Kr., med hvilken H. M. Nielsen blev udløst. I en Række Aar fremover havde Virksomheden her en forstaaende Bankforbindelse, som i afgørende Situationer, navnlig ved Oprettelsen af Aktieselskabet, var a f meget stor Betydning. Forbindelsen fortsattes indtil Efterkrigstidens økono­ miske Omskiftelser ændrede Bankierfirmaets Forhold. Med Landmandsbanken havde Fabrikant P.A. Fisker allerede For-

29

Made with