AktieselskabetFisker&Nielsen_1906-1956

bindelse, og det var som Indskyder. I Aarene 1916-17-18 opsamlede Fisker en ret væsentlig Kapital, som blev sat ind i Banken til de p lan­ lagte Udvidelser. Fra Bankens Side spurgte man da, om Fisker bare vilde sætte Penge ind, om han aldrig skulde laane. Det mente Fisker nok kunde tænkes inden længe, og alt tegnede sig saadan set meget lovende. Men da Pengerigeligheden forsvandt, blev der kun altfor gode Grunde til, at Bankens Laanelyst ogsaa forsvandt. Det er paa andet Sted omtalt, hvilke Vanskeligheder dette skabte, og hvorledes det lyk­ kedes at overvinde disse Vanskeligheder. I den videre Udvikling af Forholdet til Landmandsbanken satte denne af den særlige Nød­ situation skabte Holdning sig da heller ikke videre Spor. Under Aktiesel­ skabet Fisker & Nielsens hurtige Vækst sidst i Tyverne, var Landmands­ banken en meget nyttig og altid imødekommende Bankforbindelse. Det kunde dog ikke være andet, end at Begivenhederne gav Anled­ ning til Eftertanke. Det laa dybt i Fabrikant Fiskers Natur, a t det var bedst at være selvhjulpen. Han vilde hellere spare end laane, og han foretrak at tjene Pengene, før de blev brugt. Det blev derfor noget af et Program, a t Virksomheden skulde søge at financiere sig selv. Man var glad ved den Kredit, Banken ydede, men vilde hellere staa paa egne Ben. Den i 1933 opnaaede Frigørelse for fast Bankgæld blev derfor fast­ holdt. Let var det nok ikke. Den stigende Omsætning og de fortsatte Udvidelser krævede mange Penge, og det udstrakte Afbetalingssalg, baade herhjemme og i Udlandet band t Salgssummerne i adskillig længere Tid end ellers almindeligt. Alligevel blev Linjen fastholdt. Virksomhedens Produktion og Salg kom til at hvile paa Virksomhedens egen Indtjening, og hvor hurtig end Fremgangen var, blev den altid holdt inden for de Rammer, Virksomhedens Opsparing angav. Heldig­ vis blev disse Rammer snart meget vide. En Aar efter Aar fortsat Be-

3°