AktieselskabetFisker&Nielsen_1906-1956

U n d e r V a l u t a c e n t r a l e n I Trediverne begyndte ogsaa Skemaernes og Ansøgningernes Tid. Og Fisker & Nielsen maatte indordne sig herunder. Fra Valutacen­ tralen i Vognmagergade skulde der indhentes Tilladelse til saa a t sige al Import. Produktionen og Eksporten maatte i givet Fald vente. Først naar Importtilladelserne var i Orden, kunde de nødvendige Raamaterialer komme ind i Landet. Udskilt for sig selv havde Fisker & Nielsen et fint Valutaregnskab. Salget til Udlandet hjembragte regelmæssigt mere end det dobbelte af Virksomhedens samlede Forbrug af udenlandske Raamaterialer. Men i det store Bevillingsmaskineri var der ikke straks Plads til for mange Enkeltheder. Man maatte begynde med at skære det hele over en Kam, og først efterhaanden blev det muligt at tage Hensyn til særlige For­ hold. Selv efter at dette var sket, blev dog tilbage en betydelig Usikker­ hed. Fisker & Nielsen kom vel ikke til a t opleve egentlige Produk­ tionsstandsninger som Følge af manglende Importtilladelser, men man kunde ikke planlægge paa længere Sigt. Raavareforsyningerne var ikke længere en løbende Strøm, der til enhver Tid dækkede Produktionens Krav. Indkøbene blev ofte dyrere og altid forsinkede, og Interessen for nye Salgsfremstød mindskedes, naar det var uvist, om der blev Raavarer til at dække de forøgede Ordrer. Valutacentralen var saa- ledes en Vanskelighed, der skulde overvindes og ikke en Hjælp til yderligere Fremgang. Til Trods herfor lykkedes det dog at udbygge Salget paa Hjemme­ markedet videre. Fra 1930 til 1940 steg Afsætningen a f Støvsugere her i Landet med næsten 11.000. Det var i Tal nogenlunde den samme Fremgang, som i T iaaret 1920 til 1930. Men det gjorde en stor For­ skel, a t Udgangspunktet var helt anderledes. For et Hjemmemarkeds-

35