AktieselskabetFisker&Nielsen_1906-1956

dedel af Købesummen i Udbetaling, og dette maa naturligt føre til, at mange ellers gode og solide Kunder afholder sig fra Anskaffelse a f Støvsuger. Fisker & Nielsen har ment at yde en nyttig Indsats ved at tilrettelægge Betalingsforholdene saaledes, at de flest mulige Hjem kunde benytte sig a f det tekniske og hygiejniske Gode, Støvsugeren er, og det er beklageligt, at denne bredt anlagte Betalingsordning har skullet møde Modvilje netop fra Statens Side. I Forholdet mellem Fabriken og Staten er disse to særlige Indgreb dog forhaabentlig kun en Episode. Det samme kan desværre ikke siges om de Indgreb, Beskatningen betyder. Da Aktieselskabet havde arbejdet i nogle Aar, og Overskudet begyndte a t vise sig, kom Skattevæsnet for at faa sin Part. Sammen­ lignet med senere var Kravene ikke saa store, men det drejede sig dog om betydelige Summer. I Femaarsperioden fra 1927—32 foreligger der f. Eks. følgende T a l: Til Udbytte a f Aktiekapitalen anvendtes 1.044.000 K r., og i Aktieselskabsskat blev erlagt 366.000 Kr. Staten fik saaledes en Trediedel af, hvad Ejernes Part udgjorde. Heroverfor kan saa stilles Resultaterne fra de sidste 5 Aar - Tiden 1950 til 1954.1 dette Tidsrum beløber Aktieudbyttet sig til 3 Mill. Kr., og Aktieselskabsskatten beslaglægger 8,5 Mill. Kr. Herefter er For­ holdet vendt fuldkommen om. Nu er det Staten, der herefter faar næsten 3 Gange saa meget som Ejerne, og Skattens Beløb svarer til 421/ 2% gennemsnitlig pr. Aar af Selskabets Aktiekapital. Disse Tal viser en Udvikling, der stadig fortsætter. Skat er blevet en a f de største og mest afgørende Udgiftsposter. N aar Arbejderen henter sin Lønningspose for en Arbejdsuge paa 48 Timer, henter Staten en Lønningspose for 19 Arbejdstimer. I en Produktion, der skal vokse, og i en Fabrik, der skal holdes paa Højde med det tekniske Fremskridt, maa der hvert Aar anvendes bety-

53