HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Charles Haugbøll

158

(P. J. Hansen) var blevet alarmeret klokken 5,30, hvor­ efter han straks cyklede til brandstedet. På dette tids­ punkt var bygningen allerede fuldstændig omspændt af flammerne, så det var umuligt for ham at se, hvor ilden havde sit udspring. Så tog han tilbage til Bagsværd for at give melding til stationen i Lyngby om hurtigst mu­ lig at få tilkaldt fremmede sprøjter. For en sikkerheds skyld sendte han også cyklende bud af sted. Derefter be­ gav han sig atter til brandstedet. Efterhånden som forhørene skred frem, blev det fast­ slået, at ilden måtte være opstået i den nederste etage (stueetagen) og i den nordlige ende af bygningen. Om årsagen fremkom ikke noget positivt. Politiassistent Victor Piirschel (den senere generalauditør og politiker), som behandlede sagen, udtalte til pressen som sin me­ ning, at branden måtte være opstået ved kortslutning. Men noget bestemt blev ikke fastslået. Der blev naturligvis hvisket en hel del —-og forresten talt højt også, om at „grevinden” selv skulle have påsat branden. Hendes økonomi skulle på dette tidspunkt alle­ rede have været i en højst miserabel forfatning. Men den mistanke kan man rolig afvise. Man kan mene om An­ gelica, hvad man vil — men selv om hendes moral efter­ hånden var temmelig anløben, så var der ikke gået skår i hendes karakter. Det fremgår ikke af nogen af hendes handlinger, at hun har været kynisk og beregnende, end­ sige ond. Og man lægger sig vist ikke til at sove i et hus, man har stukket ild på, desuden var der andre men­ nesker i huset. For øvrigt var assurancesummen blevet nedsat fra en hel til en halv million kroner (formodent­ lig af økonomiske grunde, for både bygninger og indbo var betydelig mere værd), den slags gør man sikkert ikke, når man tænker på at lave assurancesvig! — Er hun selv skyld i branden, har det sikkert været som følge af grov uagtsomhed.

Made with