HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Olaf Olsen

268

plads), som kongen kort forinden havde erhvervet,26 og som i al hast var blevet indrettet til tugthus. Den store tilstrømning gjorde det snart klart, at far­ veriet var for lille og for ringe til sit nye formål. Insti­ tutionen måtte søge en velegnet residens. Den fandt man i det gamle Helligåndshospital. I juni 1606, endnu før skødet, der overdrog denne ejendom til kronen,27 var udstedt, modtog det nye tugthus sine første fanger, og de ældste tugthusregnskaber28 viser, at „det nye tugthus ved Helliggejst“ var belagt med mandlige fanger, medens tilsyneladende alle piger og kvinder var blevet tilbage i „farveriet". Det var dog ikke meningen at opretholde to adskilte tugthuse som i Amsterdam. Efterhånden som murerne og tømrerne fik arbejdet fra hånden, rykkede kvinderne ind i de ombyggede og istandsatte huse ved Helliggejst, og 1613 omtales farveriet for sidste gang i regnskaberne. Noget mandtal over tugthusfangerne findes ikke fra tugthusets første år, men på grundlag af de mangeartede oplysninger i regnskaberne kan det anslås, at tugthuset i sit første leveår har haft 50—75 fanger. 1606 er tallet steget til ca. 100, i 1607 til ca. 150, og det samme om­ fang må belægningen antages at have haft i 1608. I 1609 skete der påny en udvidelse. Ved årskiftet 1609/10 må der have været ca. 200 fanger beskæftiget derinde, og i det følgende tiår indtil den af pesten forårsagede lukning 1619 blev dette tal næppe overskredet synderligt. Belæg­ ningen havde, trods en forøget produktion, i denne pe­ riode en nedadgående tendens og varierede skønsvis mel­ lem 100 og 200 personer. Produktionsstigningen kan kun forklares ved bedre uddannelse af arbejderne, mere ra­ tionel drift og større rutine. Udskrivningen 1605 tog udelukkende sigte på voksne løsgængere. Den næste udskrivning, der fandt sted 26. juni 1609, var en befaling til lensmændene i Jylland,