HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Christian IV’s tugt- og børnehus

273

holdt sig dette påbud efterrettelig og frivilligt gik ind ad tugthusporten igen, da anstalten i 1620 blev genoprettet, thi 9. januar 1621 fik lensmændene tilsendt en forteg­ nelse over 61 formastelige, der ikke havde indfundet sig igen, med befaling om at opsøge og pågribe dem.42 I løbet af 15 år havde tugthuset undergået en bemær­ kelsesværdig udvikling. I vid udstrækning var de voksne fanger afløst af børn. Men selve det sociale princip, der var grundlaget for udvælgelsen af lemmer til tugthuset, blev der ikke rokket ved. I modsætning til de nederland­ ske anstalter, der hurtigt havde fået et stærkt islæt af almindelige kriminelle forbrydere, bevarede mandsafde- lingen i det danske tugthus frem til 1619 sin karakter som optagelsesanstalt for løsgængere. Den eneste for­ brydelse, der anerkendes som indsættelsesgrund for mænd, var løsgængeri. Den halve snes svenske og tyske krigsfanger, der under Kalmarkrigen fik plads i tugt­ huset,43 var blot undtagelsen, der bekræftede reglen. 1620 ændredes dette forhold radikalt. Ved tugthusets reorganisation opdeltes anstalten i et tugthus for krimi­ nelle forbrydere, både mænd, kvinder og måske også børn, og et børnehus, beregnet for fattige og forældreløse børn, der her skulle lære et håndværk.44 Afgørende for institutionens ny udformning var den manufakturpoli­ tik, Christian IV med stor energi netop havde igangsat.45 Så stor hast havde kongen med sine planer, at genopret­ telsen af tugthuset skete, før pesten havde raset ud, og inden årets udgang var 93 af lemmerne havnet på kirke­ gården.46 Tugthuset skulle gøres til et stormanufaktur af virkelig betydning, og over for dette projekt måtte humane og sociale hensyn træde i baggrunden. Da de voksne fanger i det gamle tugthus havde vist sig at være så langt ringere arbejdskraft end børnene, indskrænke­ des antallet af voksne mænd i den ny anstalt til et mi­ nimum. Tugthuset, der 1605 var oprettet til optagelse af

18