HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Olaf Olsen

284

nemlig for at holde fanger af samme håndværk samlede i een gruppe,75 og spinding af uldgarn foregik ikke andre steder i huset end hos de utugtige kvinder. Foruden de 23 kvinder var der 1632 to børn i hore- stuen. Det må antages, at disse er kommet til verden i tugthuset. Det var nemlig en fast regel, at kvinder ikke måtte medtage deres børn i tugthuset, såfremt disse da ikke var så store, at de kunne sættes til arbejde i børne­ huset. I flere missiver, der beordrer indsættelse af kvin­ der, pålægges det lensmanden at drage omsorg for, at hendes barn eller børn sættes i pleje,76 og i et enkelt til­ fælde gøres indsættelsen af en pige, der nogle gange havde ladet sig besove, afhængig af, at hendes barn kan blive passet, så at det ikke på nogen måde forsømmes.77 Maren Pedersdatter, der i 1644 blev rettet med et sværd foran København, fordi hun havde myrdet sit barn i børnehuset,78 har antagelig født dette barn i anstalten, og en del af de børn, der i regnskaberne omtales som små og urenlige, og som må sættes i skole, fordi de endnu ikke kan arbejde, er sikkert et vidnesbyrd om, at mange af de løse kvinder var gravide ved indsættelsen i tugt­ huset. I årene 1632—36 omtales horestuen gentagne gange i regnskaberne, og dens belægning synes gennemsnitligt at være ca. 20 kvinder. I de senere regnskabsår nævnes den derimod overhovedet ikke. Dette kan være en tilfæl­ dighed, men skyldes dog snarere, at kvinder, der var indsat for andre forseelser, atter sattes til spindearbejde og derfor måtte dele rum med deres utugtige medsøstre. Hvorom alting er, kan der dog ikke være tvivl om, at det stadig var de løsagtige kvinder, der dominerede i kvinde­ afdelingen. Det er næppe tilfældigt, at der blandt de 15 kvinder, der i årene 1638—42 indsendtes til tugthuset af borgemestre og råd i København, var 10 skøger.79 I 1645, da tugthusets rolle var ved at være udspillet,