HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Olaf Olsen

322

Med de udførlige kostlister i hænde er det fristende at forsøge en beregning af det antal kalorier, den daglige kost i børnehuset bød på. Og i dette tilfælde synes det at være fuldt forsvarligt at foretage en sådan udregning. Fejlkilderne er få og små. De absolut dominerende næ­ ringsmidler i børnehuset var byggryn, rugbrød, svagt øl og smør. Især for de to førstnævnte varer gælder det, at deres næringsværdi er overordentlig ensartet, hvorfor deres kalorietal kan bestemmes med stor sikkerhed. Fødevarer som kød og fisk, der har et stærkt svingende kalorietal, og som derfor frem for alt vil være det upå­ lidelige element i en udregning, spillede i børnehuset en underordnet rolle og kan derfor ikke influere synderligt på resultatet. Den væsentlige fejl vil fremkomme ved manglen på tal for forbruget af kår, der som nævnt var på bordet hver eneste dag. Men heller ikke dette vil øde­ lægge beregningen. Kålen er rig på C-vitaminer, men fattig på kalorier, og med tallene fra 1634— 35 in mente er det sandsynligt, at kålen højst ydede 50— 100 kalorier pro persona om dagen. Som basis for en kalorieberegning er valgt regnskabs­ året 1628—29, der synes at være et godt gennemsnitsår, både hvad angår belægning, sygdom i anstalten og be­ spisning. For at undgå sådanne udsving i kalorietallene, der fremkommer ved årstidsbestemte ændringer i kosten og tilfældige variationer i fødevareforsyningen, er hele året betragtet under ét, og det viser sig da, at det gen­ nemsnitlige daglige kalorieforbrug er ca. 3000 pro per­ sona. Denne kaloriemængde skulle sikre lemmerne en absolut tilstrækkelig kost. Måske er kalorietallet endda højere endnu — lavere er det i hvert fald ikke, thi alle fødevarer, der indgår i beregningen, er for en sikkerheds skyld betragtet som værende af dårligste kvalitet. Omregner man på tilsvarende måde de rationer, der fastsattes i tugthusordinansen 1621, til kalorier, viser