HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

324

Olaf Olsen

der afsat to potter svagt øl om dagen til både voksne og børn. Kun ved højtiderne og til de syge udskænkedes der en bedre øl, „skillingsøl". Ved tugthusordinansens revision 1633 nedsattes ølra­ tionen fra 2 potter til 1 pot daglig.174 Grunden til denne nedskæring er uvis, men sandsynligvis er den et led i bestræbelserne for at bringe anstaltens udgifter ned. I betragtning af den megen saltmad, som børnene fik, var den nye ration lovlig knap. Den holdt da heller ikke mange år. I 1639 skrev Christian IV efter et besøg i børnehuset til rentemestrene, at han havde bemærket, at børnene fik mad nok, men for lidt at drikke i forhold til maden.175 Effekten af kongens brev udeblev ikke. Ra­ tionen sattes op til 4 potter daglig,176 nok en voldsom forøgelse, men efter samtidens skøn ikke for stor en ra­ tion. F. eks. fik latinskoledisciplene i Nyborg et lignende kvantum til dagligt forbrug.177 Som helhed giver kostlisterne det bestemte indtryk, at tugthuskosten langt fra var nogen sultekost. Tværtimod synes den meget rigelig og nærende. Dengang som nu var måltiderne et af de hovedpunkter, hvorom danskerens tilværelse drejede sig. Det var ikke blot ved kongens taf­ fel, man tog rigeligt for sig af retterne, overalt synes der at være blevet spist til gavns. Selv den usle mis­ dæder, der i byens mørke kælder ventede på kag eller galge, fik en rigelig, næsten overdådig forplejning. Det var ikke ualmindeligt, at der anvendtes 2—3 mark om ugen til en fanges bespisning.178 Så hvorfor skulle tugt- og børnehuslemmerne ikke også spise godt? Så meget desto mere som kongen selv var garant for opretholdel­ sen af kostens høje stade i anstalten — adskillige gange kontrollerede han kostens kvalitet og intervenerede per­ sonligt for forbedringer ved udspisningen.179 Var der ud fra de hjemlige forudsætninger ikke noget overraskende ved den gode forplejning i tugt- og børne

Made with