HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

De gamle gadenavne 29 nede grænsen for byens mere intensive bebyggelse, og hvor der var gode muligheder for at slippe af med slag­ teriaffaldet. Og gaden tog så navn efter disse boder, som strakte sig fra et sted i nærheden af, hvor Rundetårn nu står, og ned mod Klareboderne.81 Omkring midten af 1500-tallet holdt selve kødmanger- boderne flyttedag igen. De overførtes til en grund ud til den nuværende Skindergade. Samtidig skiftede de navn til Slagterboderne. Ordet kødmanger var da udtjent. Gadenavnet Kødmangerboder vekslede med betegnelser som Kødmangerstræde og Kødmangergade. Den nu gængse form Købinagergade blev taget i brug omkring 1660.82 Som brugsgenstand gennem næsten 300 år har navnet i denne skikkelse et naturligt krav på stadig at blive holdt i hævd, uanset den stedfundne tilsløring af oprindelsen. At nogen for alvor kan tænke sig det for enhver københavner så mundrette „Kømargade" erstat­ tet af det langt stivere, historisk korrekte Kødmanger­ gade, synes ufatteligt. Men forslag herom dukker virke­ lig ikke så sjældent op.83 I modsætning til Købinagergade, hvis navnehistorie er ret broget, har Klosterstræde aldrig heddet andet. Sit navn har den fået efter det i 1238 oprettede Gråbrødre Kloster, som havde et firlænget kompleks ved det østlige hjørne af denne gade og Skindergade, tidligere benævnt Gråbrødrestræde. I 1530 bestemte Frederik I, at kloste­ rets kirke og kirkegård samt tre huse, der lå op til kir­ ken, skulle være studiegård for Universitetet. Kirken blev nedrevet kort efter. Den har sikkert beslaglagt kom­ pleksets nordlige fløj, thi kirkegården strakte sig langs med den nuværende Skindergade. Syd- og østfløjen blev senere til en adelsgård. Af de fire længer bevaredes kun een nogenlunde uforandret gennem tiderne, nemlig den vestlige, den, der vendte ud mod Klosterstræde. Allerede før 1547 var den overgået til at blive lavshus for bryg