HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Henning Valeur Larsen

420

12) KFN. bd. 2, s. 73 flg. 13) Str. s. 258. 1 4) Carl C. Christensen: Fra Vingaarden til Østertorv. 1950, s. 66. — KFN. bd. 2, s. 73 flg. 15) Str. s. 282. 16) FN. 1917, s. 212. 1 7) H. C. Andersen omtaler Østergade bl. a. i digtet „Østergade, poetisk betragtet" („Samlede Skrifter1, bd. 16, 1854) og i „Dag­ driveren1^ udtalelser i eventyrkomedien „Ole Lukøje" (1850). Erik Bøgh skildrer en flanør i visen „Spørg Enhver, som kjender vor Ven“ („Herr Grylle og hans Viser“. 1852). 18) Anførte bog, s. 15— 17. Citatet slutter således: „Ja, jeg vil oprigtig tilstaae for hele Kjobenhavn, at jeg hader denne Øster­ gade og alle Mennesker, som gaae der (NB. kun saalænge de gaae der), at jeg betragter Ostergade som et Slags Helvede og Van­ dringen derigjennem som en Slags Skjærsild, hvilken man maa lide for sine Synders Skyld, østergade stemmer mig ganske men­ neskefjendsk, ostergade gad jeg seet udslettet af Tallet paa Kjo- benhavns Gader eller ogsaa fordeelt paa flere, østergade onsker jeg aldrig at gjensee, østergade forlader jeg nu — vistnok for stedse". 19) Ordb. bd. 17, sp. 1490 flg. 20) Anførte rejsevejledning, s. 54 flg. Her findes også Bredgade omtalt som en gade, der ikke præges af butiksliv. 21) Anførte bog, s. 17. 22) „Beriderskens Vise“ hedder den og findes udgivet hos W il­ helm Hansen i et musikhæfte sammen med de andre viser. 23) „Gyldendals Bibliotek“s udgave fra 1902, s. 19. 24) Ordb. bd. 17, sp. 1491. 25) „Halvfemsernes glade København". 1921, s. 58. 26) „Punch" nævner i 1882 Ruten 4 gange (nr. 9, 14 og 41 [2 gange]), men i 1883 kun een gang (nr. 33), i 1884 een gang (nr. 14), i 1885 2 gange (nr. 14 og 51) og i 1886 een gang (nr. 16). — Østergade omtales i 1884 8 gange (s. 242, 262, 281, 288, 292, 296, 348 og 397), i 1885 9 gange (s. 27, 42, 51, 115, 162, 281, 323, 334 og 406) og i 1886 9 gange (s. 2, 6, 87, 123, 194, 234, 315, 382 og 415). 2T) Jfr. Carl Muusmann: Firsernes glade København. 1920, s. 43. 2S) Anførte bog, s. 37. 29) I revyen „Komfurdrengene" af Axel Schwanenfliigel og Fr. Ricard (1896) forekom en vise („Langs op ad Gaden"), hvis andet vers begyndte: „Jeg driver paa Ruten op og ned". Jfr. DVi. bd. 2, s. 152 og noteapparatet foran i samme bd.