HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Torben Krogh

462

Adskilligt om Johannes Ewalds Theater. Orbis Litterarum, revue danoise d’histoire littéraire, publiée par F. J. Billeskov Jansen, V, 1947, s. 143 ff. 15) T. Krogh, o. c., s. 225, s. 277, s. 290. 16) Prams digteriske Arbeider, I, s. 96, s. 101. 17) Danske Ballet, s. 162. 1S) I det 18. aarh. kaldtes den venstre side for tilskuerne „Giet- hussiden", den højre „Marktsiden“ eller „Torvssiden“. Krogh, Dan­ ske Teaterbilleder, s. 49. Sm. forf., Holberg i Det kongelige Teaters ældste Regieprotokoller, 1933, s. 35, note 5. 19) Om den nordiske tone i Schalls musik, se Erik Abrahamsen, Den musikalske Bournonville i Danske Ballet, s. 452. Utvivlsomt gaar denne patetiske molltone tilbage til Johann Hartmanns mu­ sik til „Balders Død“. T. Krogh, Zur Geschichte des dånischen Singspiels im 18. Jahrhundert, 1924, s. 123 f. 20 ) T. H. (Teaterkassens regnskaber) 1801 febr.—ju li. Ltr. C. bilag nr. 294, nr. 301. Rigsarkivet. Ph. Weilbach, Nyt dansk Kunst- nerlexikon, II, s. 592. Krogh, Danske Teaterbilleder, s. 25, s. 280 f. demens’ kobberstik er gengivet i Elith Reumert, Den danske Bal­ lets Historie, 1922, s. 18. 21) Fortegnelse over Decorationer m. m., som tilhører det Kon­ gelige Theater, forfattet i juni maaned 1823, s. 29, s. 39. Det kgl. Teaters Bibliotek. 22) Smst., s. 39, s. 60. 2 3) Stenbænke af denne art kan f. eks. ses paa Thomas Bruuns dekorationsskitser til „Gorm den Gamle“. T. Krogh, Danske Teater­ billeder, s. 269, s. 271. 24) Dansejournal 1812— 42, s. 63, s. 224. Det her omtalte maskin­ mesterkunststykke var ogsaa det eneste, der fandt sted i „Lager­ tha". Sagen er den, at scenerummet ikke var egnet til større ud­ foldelse af denne art, hvilket Galeotti tog hensyn til. Dette punkt havde allerede det 18. aarh.s dygtige maskinmester, Christoffer Nielsen, klaget over. Om de mange vanskeligheder i saa henseende, se Nielsens piece: Tillæg til Minerva 1788, der er et svar til Rahbek paa en kritik, som stod i nævnte tidsskrift nov. 1788, s. 251. I Bi­ drag til Kundskab om Mennesker og Bøger, 1802, nr. 31—32, s. 245, skriver N. C. Øst: „At det kjøbenhavnske eneste offentlige Theater er et af de slettest byggede og slettest indrettede i Europa, har den forrige Maskinmester allerede for længe siden fortalt os, hvis man ellers ikke vidste det“. Jfr. Overskou, Den danske Skueplads, IV, s. 520, s. 526, s. 591, s. 680, s. 760, s. 797. Endvidere Danske Ballet, s. 180 f.