HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Otto Mackeprang

554

på prent. Det sidste led i denne betegnelse stammer fra Valdemar Atterdag, der til sin titel føjede „Goternes konge“ (rex Gothorum), efter at han 1361 havde erobret Gotland. Forinden havde titelen alene været „Daners og Venders konge“ (Danorum Sclavorumque rex).4 Gothersgade-navnet opstod i 1660’erne.5Af en — forhå­ bentlig ikke helt uforståelig — grund var vi på den tid her i landet ikke just venlig stemte overfor svenskerne. Og da først slet ikke i København. Så tanken om, at vi dengang skulle have ønsket at hædre vore nu så kære nabofrænder ved at opkalde en gade direkte efter dem, kan man trygt se bort fra. Dette være sagt uden nogen som helst brod. Efter nu gængs sprogskik skulle det omhandlede gade­ navn udtales „Go’tersgade" med stød. Men sådan forhol­ der det sig som bekendt ikke. Den hævdvundne folkelige udtale er „Gottersgade“ uden stød, hvilket nu og da for­ leder børn til at tro, at gaden specielt udmærker sig ved forretninger med bolcher og andre lækkerier, som falder ind under begrebet godter. Er det end kedeligt på den måde at være med til at skuffe børn, skal man alligevel ikke kvie sig ved fortsat at bruge den folkelige udtale- form. Thi den er historisk hjemlet og for så vidt fuldtud korrekt. Så langt tilbage som i et skøde af 13. april 1664 beteg­ nes gaden her som „Gottersgade". Og grundtakstmatri- kulen af 1668 har den tilsvarende betegnelse ,,Gotter[s]- gaadenn“. Samme karakteristiske udtaleform går stadig igen, selv i Danske Kancellis sjællandske tegneiser, og træffes endog en enkelt gang i kancelliets endnu mere officielle protokolrække: Sjællandske registre (20. okto­ ber 1683), som dog i almindelighed har stavemåden Go­ thersgade, hvilken stavemåde i øvrigt tidligst forekommer i de sjællandske tegneiser 10. november 1681. I Køben­ havns diplomatarium findes denne officielle form ellers