HistoriskeMeddelelserKøbenhavn
„APR 1LSNARRENE4 I SKOLEHISTORISK BELYSNING
Af H. P. LANGKILDE (f).
K un få moderne Teaterstykker er blevet så grundigt kommenteret som „Aprilsnarrene“. I den af Dansk- lærerforeningen besørgede Særudgave, som benyttes vore Gymnasieskoler, er der givet en Fortegnelse over en ret righoldig Litteratur, som behandler Emnet, og til Forståelse af Stykket er der næppe Brug for mere. Men den hidtil tilvejebragte Belysning har unægtelig mest haft Karakteren af en Illumination til Ære for „Aprils- narrenet vittige og åndsoverlegne Forfatter. Den søger bl. a. at gøre det klart, at der var god Grund til at an gribe Datidens private Pigeskole, og at Heiberg med sit Angreb har ramt lige i Pletten. Selv siger han veltilfreds herom: „Jeg tør smigre mig med at have skildret dem (Skolerne) efter Naturen“ ; og de, der har kommenteret Stykket, har fundet dette bekræftet ved en Del Avis- angreb, som i 1820rne blev rettet mod Skolerne,1 og ved nogle Barndomserindringer, som Skuespillerinden Anna Nielsen, født Brenøe — Fru Heibergs talentfulde Rival *— har efterladt sig.2 Anna Nielsen omtaler her sin Barn doms Skolebestyrerinde som „en rå, despotisk og egen nyttig Person“ og tilføjer, at Heiberg „uden at kende hende, nøje har skildret hende i „Aprilsnarrene““. En Gennemgang af det meget omfangsrige Materiale vedrø rende Datidens københavnske Skoler, som findes i Stads arkivet, har givet mig den Overbevisning, at længst af døde Fru Bittermandel og det, hun repræsenterer, har Krav, ikke blot på den Skånsomhed, som Tanken om eget Eftermæle må mane Skolefolk til at vise over for
Made with FlippingBook