HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Chr. Bokkenheuser

610

benaadede Lærer; man kan sige om ham, at han hørte til „de sjældne faa, som vor Gave forstaa“.39 En af hans Elever skriver om hans Undervisning: „Ingen unødven­ dige Pauser, lige fra den ene Opgave og paa Hovedet i den næste, hurtig Gennemgang af Stoffet og hurtig og inciterende Eksamination. Der blev ikke spildt noget Øjeblik med først at sætte sig tilrette paa Katedret, in­ den Undervisningen begyndte, nej, i samme Øjeblik, som Professorens ene Ben gik over Dørtærskelen, lød den ejendommelige Røst, der syntes at komme langt inde fra, saa Bogstavet a næsten blev ar: Noh, kan du saa sige mig o. s. v. Det kunde endda undertiden ske, at Eksaminationen allerede begyndte ude paa Gangen, hvad der isair kunde virke pudsigt, naar vi var inde i Klassen og fik Spørgs- maalet stukket ud, inden Professoren selv var kommet tilsyne ... det var en lille Paamindelse til de af Lærerne, der gav sig rigelig Tid; thi nu og da maatte det jo hænde, at en og anden Lærer passerede Gangen samtidig med, at Professoren paa denne sin lidt hovedkulds Maade be­ gyndte Undervisningen".40 I den sidste Tid, Etatsraad Brix var Bestyrer af Efter­ slægtens Skole, var han ofte syg, og det gav sig da selv, at Fr. Bokkenheuser, der i 1865 var blevet Viceinspektør, maatte overtage Ledelsen, og da Brix ved Nytaar 1893 tog sin Afsked, var det en Selvfølge, at Bokkenheuser fik hans Plads. Skolen var paa det Tidspunkt noget paa Retur, idet Elevantallet var dalende; for en Del skyldtes det, at nogle af de Familier, der hidtil havde boet i den indre By, og hvis Sønner havde slidt Skolebænkene i den be­ kvemt liggende Skole paa Østergade, flyttede ud paa Broerne. Fr. Bokkenheuser, der paa den Tid var 56 Aar gam